28. april 2015

I Kassen #81: The Legend of Billie Jean (1985)

Selveste Supergirl aka Helen Slater spiller trailer-trash pigen Billie Jean, der havner i problemer med loven og må stikke af sammen med sin bror. De vil bare have, at en bølle skal betale for broderens ødelagte scooter, men deres kamp bliver symbol for en hel nation.



24. april 2015

I Kassen #80: The Sum of All Fears (2002)

Alle gode gange tre? Så prøver vi endnu en gang at få gang i Jack Ryan serien, denne gang med Ben Affleck, som CIA analytikeren over dem alle. Her havner Ryan  midt i en konflikt mellem USA og Rusland, samtidigt med at skumle mænd prøver at opildne til konflikt ved hjælp af en atombombe.



22. april 2015

I Kassen #79: Clear and Present Danger (1994)

Harrison Ford tager det grå jakkesæt på igen og kaster sig over Jack Ryan rollen for anden og sidste gang. Denne gang havner Ryan i problemer, da den amerikanske præsident erklærer krig mod narkokartellerne, uden at skæve sønderligt til international lov og ret. Ryan mistænker, at der er noget galt, men kan han tage kampen op mod hele efterretningsmiljøet og selveste præsidenten?



21. april 2015

I Kassen #78: Patriot Games (1992)

Jack Ryan er tilbage, denne gang i skikkelse af Harrison Ford. Ryan havner midt en konflikt med IRA, nærmere bestemt Sean Miller, der sværger hævn efter drabet på sin bror. Der er skruet ned for ambitionsniveauet i forhold til den forrige Ryan film, The Hunt for Red October, men måske er det okay? Kan man lave en spændende film uden atomubåde?



18. april 2015

I Kassen #77: The Andromeda Strain (1971)

Michael Crichton står bag denne super-realistiske science-fiction historie, der følger et hold forskere, der kæmper med at gemmenskue en dødsensfarlig fremmed organisme fra rummet, der har udraderet en hel by.



15. april 2015

I Kassen #76: Black Sea (2014)

Jude Law står i spidsen for en broget besætning ombord på en faldefærdig ubåd. Hvorfor vil alle disse folk risikere deres liv, ved at rejse en tur til Sortehavet i en rusten metalkasse? Guld! Der går nemlig rygter om en forsvundet guldlast fra 2. verdenskrig, og folkene i ubåde mener at vide, hvor den ligger.



11. april 2015

I Kassen #75: U.S. Marshals (1998)

Chief Deputy Marshal Samuel Gerard og hans team er tilbage for at jage endnu en flytning, men denne gang bliver det ekstra svært. Han må kæmpe mod en konspiration i den amerikanske efterretningstjeneste, og hans flytning har en meget skummel, hemmelig baggrund.



9. april 2015

I Kassen #74: Trancers (1984)

Politimanden Jack Deth må rejse tilbage i tiden for at stoppe en psychopatisk morder fra at dræbe fremtidens ledere, før de er født! Enhver sammenligning med The Terminator er tilfældig, fokusér i stedet den meget cute, meget unge Helen Hunt i nissepige kostume!



7. april 2015

I Kassen #73: Sin City: A Dame to Kill For (2014)

Så skal vi tilbage til Sin City! Tilbage til Sin City? Hvad mener du med tilbage? Har vi været der før? Yup, for 9 år siden. 9 år really? Er du sikker?! Ja! Robert Rodriguez og Frank Miller står igen bag kameraet, og de har endnu en gang samlet en række tilfældige historier fra syndens by og skabt en film ud af dem. Du tænker ikke på TV-serien Spin City, vel? NEJ!



4. april 2015

I Kassen #72: Best Seller (1987)

Brian Dennehy er politimanden/forfatteren Meechum, der får en usædvanlig mulighed: Lejemorderen Cleve beder ham skrive en bog om hans liv og alle de ugerninger han står bag, for at afsløre den stenrige finansmand, David Madlock. Det er næsten for godt til at være sandt. Og hvis det er sandt, er det ikke sikkert Meechum slipper levende fra at skrive den. Under alle omstændigheder er bogen dømt til at blive en... Best Seller.