31. juli 2024
29. juli 2024
I Kassen #1078: Baltimore (2023)
Så er vi tilbage i "The Troubles" med en sandfærdig historie, der udspillede sig i 1974. Rigmandsdatteren Rose Dugdale står bag en af de mest vovede og udsædvanlige aktioner i IRAs kamp. Et vaskeægte kunsttyveri! Men hvordan i alverden endte en kvinde som hende, med at stå bag en sådan aktion?
25. juli 2024
I Kassen #1077: Report to the Commissioner (1975)
Mordet på en ung undercover politikvinde får New York Citys politikommissær til at kræve, at sagen bliver undersøgt til bunds. Han befaler, at der bliver lavet en rapport! Det viser sig, at sagen ikke bare handler om politikvinden, men også om en uerfaren politimand, der aldrig burde have været på jobbet. Men hvorfor gik det så galt? Og hvordan stødte de to ulykkelige skæbner ind i hinanden. Det skal føromtalte rapport afdække.
22. juli 2024
I Kassen #1076: My Spy: The Eternal City (2024)
JJ og Sophie er tilbage! Der er gået 5 år og den seje CIA agent og hans papdatter har ikke just det bedste forhold. En skoletur til Italien tvinger de to til at arbejde sammen igen, da en af Sophies klassekammerater bliver kidnappet, og de bliver blandet ind i en sag om stjålne atomvåben!
20. juli 2024
I Kassen #1075: Restore Point (2023)
Et par er blevet skudt ned på åben gade. Det er heldigvis ikke så stort et problem her i år 2041, så længe man har en backup af sit sind, der er mindre end 48 timer gammel. Da politikvinden Em opdager, at de to ofre ikke har en brugbar backup, begynder hun at grave i sagen. Hermed falder hun over en hemmelighed, der for alt i verden ikke må slippe ud til offentligheden.
17. juli 2024
I Kassen #1074: My Spy (2020)
Dave Bautista er både CIA agent og legeonkel i denne action-komedie fra 2020, der ganske overraskende får en opfølger her i 2024. I Kassen tjekker om der er en god grund til det. Vi tager ud på en hemmelig mission med Bautista og vi har en 9-årige pige med på slæb. Hvad kan gå galt?
11. juli 2024
I Kassen #1073: Judas Kiss (1998)
Hey, ham der Sebastian Gutierrez , som vi faldt over da vi snakkede om Rise, hvad har han ellers lavet? Jamen han har jo for eksempel lavet denne 90'er krimi-komedie med sin super sexede kæreste Carla Gugino om en kidnapning, der går meget galt! Er det en film vi burde kende?
8. juli 2024
I Kassen #1072: Beverly Hills Cop: Axel F (2024)
He's back! He's black! He's (still) bad! Eddie Murphy og hans alter ego Axel Foley tager endnu en gang til Beverly Hills for at skabe ravage. Vi skal møde en masse af vores gamle venner fra de forrige film, og derudover skal vi også møde Axels datter for første gang. Hun vil ikke rigtig indrømme det, men hun har virkelig brug for daddys hjælp til en skummel sag om korrupte betjente!
4. juli 2024
I Kassen #1071: Twister (1996)
Twisters er på vej og vi varmer op med den oprindelige kick-ass 90'er katastrofefilm Twister. Bill Paxton og Helen Hunt står i spidsen for et team af storm chasers, der skal skal have skovlen under de modbydelige tornadoer! Jan de Bont sidder i instruktørstolen og lover mindst dobbelt så meget action som i Speed! Og mange flere flyvende køer!
1. juli 2024
I Kassen #1070: Boy Kills World (2023)
En toptrænet døvstum knægt skal ud på en voldsom hævnmission i denne vilde og blodige, men også ret komiske, actionfilm! The Boy som titlen hentyder til er blevet trænet af en mystisk shaman og må nu tage kampen op mod en rig familie, der er skyld i hans families død. Trigger warnings: Afrevne lemmer og revet ost.
Abonner på:
Opslag (Atom)