31. maj 2020

Maj 2020 I Kassen

Her er en oversigt med de film, der er blevet anmeldt I Kassen i Maj.













29. maj 2020

I Kassen #631: Slaughterhouse Rulez (2018)

Der er noget helt galt på den fornemme kostskole Slaughterhouse Academy. En naturgasboring i en nærliggende skov har vækket noget ondt til live og snart er skolen og de stakkels elever mål for et blodtørstigt monster! Det bliver op til den nye elev Don, hans ven Willoughby og hans crush Clemsie at redde dagen!

24. maj 2020

I Kassen #630: In Her Shoes (2005)

Rose og Maggie er to meget forskellige søstre, der bliver tvunget til at konfrontere deres families fortid, da en uheldig situation skaber splid mellem dem. Curtis Hanson instruerer Toni Collette og Cameron Diaz i denne charmerende og lidt oversete "dramady", der handler om meget mere end sko.

20. maj 2020

I Kassen #629: Tunnelen (2019)

Nordmændene slår til igen, med endnu en katastrofefilm. Denne skal vi have fat i en ulykke i en tunnel! Et simpelt trafikuheld udvikler sig til en større katastrofe midt i den 9 kilometer lange Storfjelltunnel, og pludselig er adskillige folk fanget midt i et inferno af ild og giftig røg. Det bliver op til den tapre brandmand Stein at redde de stakkels folk!

18. maj 2020

I Kassen #628: 88 (2015)

Denne fremragende, oversete krimi-thriller følger en kvinde, der er splittet mellem to personligheder. Den nervøse Gwen, der synes at lide af hukommelsestab og er på flugt fra politiet. Og den frække, fanden-i-voldske Flamingo, der har planer om at dræbe en brutal gangster. Et sted mellem de to personligheder findes sandheden om, hvad kvinden i virkeligheden har været ude for.

16. maj 2020

I Kassen #627: James vs. His Future Self (2019)

James er en genial videnskabsmand, der forsøger at opfinde tidsrejse. En dag finder han på meget dramatisk vis ud af, at han på et tidspunkt i fremtiden vil have held med sit projekt, da møder en ældre udgave af sig selv! Den ældre James er rejst tilbage i tiden med eet formål: At stoppe den yngre version af sig selv fra at udvikle sit tidsrejse koncept!

14. maj 2020

I Kassen #626: The Inevitable Defeat of Mister & Pete (2013)

Den 13-årige knægt Mister og hans ven Pete bor i et fattigt boligkompleks i Brooklyn. Da Misters mor en dag bliver arresteret må drengene forsøge at holde skansen indtil hun er tilbage. Dage bliver til uger og der kommer ingen mor. Mister og Pete indser, at de må klare sig selv uden hjælp fra omverden.

11. maj 2020

I Kassen #625: The Plagues of Breslau (2018)

Hun ligner hverken Brad Pitt eller Morgan Freeman, men den plagede polske politikvinde Helena må alligevel kaste sig ud i at efterforske en skummel serie af makabre mord, fra en udspekuleret morder, der synes at have en meget bestemt dagsorden. Kan Helena knække koden før morderen er færdig med sit værk?

9. maj 2020

I Kassen #624: A Perfect Plan (2020)

Fire tyve, der hver især er eksperter forskellige områder, vågner op i en aflåst bygning. En skummel bagmand stiller dem et ultimatum: Planlæg det perfekte kup eller blive blæst til småstykker! I har 6 timer! Der er ikke andet at gøre end bare at gå i gang.

7. maj 2020

I Kassen #623: Black Sunday (1977)

Robert Shaw er en israelsk agent, der må ud i et kapløb mod tiden, for at afsløre en kommende terroraktion fra gruppen Black September. Mens vi følger hans desperate jagt, følger vi også terroristernes omhyggelige planlægning af dét, der skal blive det mest blodige angreb på USA i nyere tid.

3. maj 2020

I Kassen #622: Rabbit (2017)

Maude Ashton lider af tilbagevendende mareridt om sin tvillingesøster Cleo. I sine drømme ser hun søsteren forsøge at flygte fra nogle mystiske personer. I virkeligheden har søsteren været forsvundet i et år. Forældrene har opgivet håbet, men det har Maude ikke, hun er overbevist om at søsteren er i live. Er drømmene et råb om hjælp fra søsteren?

1. maj 2020

April 2020 I Kassen

Her er en oversigt med de film, der er blevet anmeldt I Kassen i April.