31. maj 2024
27. maj 2024
I Kassen #1060: Dune: Part Two (2024)
Så fik den kære Denis Villeneuve endelig nosset sig sammen til at gøre dén historie færdig, han startede i 2021. Vi skal tilbage til ørkenplanet Dune, hvor Paul Atreides render rundt i sandet og lægger planer for en udspekuleret hævn. Vi skal drikke blåt vand, der ligner det dér stuff de bruger i tampon reklamer. Vi skal møde universets kejser. Elvis dukker op. Og vi skal ride på store orme! Det bliver super sjovt.
23. maj 2024
I Kassen #1059: Furiosa: A Mad Max Saga (2024)
Man skulle tro, at George Miller havde fået nok, efter det tog ham næsten 20 år at lave den forrige Mad Max film, men sørme om han ikke vender tilbage til det ugæstfri ørkenlandskab endnu en gang! Denne gang for at fortælle forhistorien til Mad Max: Fury Road. Hvad skete der egentlig, der gjorde den seje Furiosa så sej, som hun er? Ikke overraskende involverer det en masse blod, sved, tårer og benzin. Og kugler, masser af kugler.
20. maj 2024
I Kassen #1058: The Ministry of Ungentlemanly Warfare (2024)
Guy Ritchie er tilbage I Kassen, denne gang med en 2. verdenskrig spionfilm, der faktisk (delvist) er baseret på sande begivenheder. Det er røverhistorie af format om en ganske uautoriseret mission, der skal sætte en stopper for Hitler's ubåde, der skaber ravage for de britiske forsyninger. Churchill himself insisterer på, at der skal gøres noget. Og noget bliver der så sandelig gjort!
16. maj 2024
I Kassen #1057: Tora! Tora! Tora! (1970)
Små 30 år efter det forfærdelige angreb på den amerikanske flådebase ved Pearl Harbor lavede Hollywood den definitive film om begivenheden (bare sæt dig ned, Michael Bay). Det var en meget ambitiøs produktion, der desværre ikke helt blev det hit studiet havde håbet på. I Kassen taget et deep dive på kæmpe produktionen Tora! Tora! Tora!
13. maj 2024
I Kassen #1056: Abigail (2024)
Det skulle have været sådan et nemt job. Kidnap en rigmands lille balletdansende datter. Hold hende fanget indtil farmand betaler en kæmpe løsesum. Lev i sus og dus resten af livet. Specielt det dér med at "leve" skal vise sig at blive en udfordring for de seks kidnappere, der snupper den lille pige Abigail. For hun er slet ikke en lille pige.
9. maj 2024
I Kassen #1055: The Crow: Wicked Prayer (2005)
John Connor ER The Crow! Edward Furlong tager hovedrollen i denne fjerde Crow film, der taget os væk fra de regnvåde, mørke storbygader, til en støvet mineby, hvor en satanisk morder er på en satanisk morderisk mission, for at bringe selveste Djævlen til Jorden! Kan Crow Connor stoppe ham?
6. maj 2024
I Kassen #1054: Asphalt City (2023)
Så skal vi på arbejde med de hårdt prøvede ambulancefolk på New York Citys gader. Tye Sheridan er den unge EMT, Ollie Cross, der bliver sat sammen med Sean Penns mere erfarne ambulancefører, Rutkovsky. Det er et brutalt, hårdt job, der kræver en vis rygrad, og der går ikke lang tid før Ollie begynder at sætte spørgsmålstegn ved om han har, hvad der skal til.
3. maj 2024
I Kassen #1053: Masters of the Air (2024)
Så skal vi up up and away med Apples stort anlagte miniserie om B-17 flyene og deres bombetogter under 2. verdenskrig. Vi følger de legendariske piloter fra The 100th, der måtte grueligt meget igennem, i forsøget på at få Hitler ned med nakken. Spørgsmålet er, kan denne serie noget, som den fantastiske Memphis Belle fra 1990 ikke kunne?
1. maj 2024
I Kassen #1052: The Crow: Salvation (2000)
Så tager vi ud på endnu en flyvetur med The Crow, men først skal vi lige en tur i den elektriske stol, hvor en uskyldigt dømt mand bliver henrettet for et mord, han påstår ikke har begået. Men hvem var det så, der myrdede Alex Corvis' kæreste? Det er lige præcist dét han skal opklare, når han bliver vækket til live igen!
Abonner på:
Opslag (Atom)