31. oktober 2024

I Kassen #1105: French Kiss (1995)

Så skal der kysses igennem i denne charmerende 90'er komedie om en kvinde, der tager til Paris, for at vinde sin forlovede tilbage fra en fransk tøjte. Lawrence Kasdan instruerer, Meg Ryan er kvinden på en mission og Kevin Kline er franskmanden, der forsøger at udnytte den stakkels kvinde. I hvert fald indtil han falder for hende.

28. oktober 2024

I Kassen #1104: A Quiet Place: Day One (2024)

I Kassen sprang A Quiet Place: Part II over, men nu hopper vi tilbage i franchisen med denne prequel, der fortæller, hvad der skete på den første dag af invasionen fra rummet. Lupita Nyong'o spiller kvinden Sam, der ikke er synderlig bekymret for at blive dræbt af aliens, hun vil bare gerne have en sidste pizzaslice før det sker.

24. oktober 2024

I Kassen #1103: Slingshot (2024)

Vi skal til Titan, Saturns største måne. Menneskehedens håb for en bedre fremtid. Desværre har vi valgt at sende Casey Affleck afsted og det kan jo næsten kun gå galt. Der går ikke lang tid før Affleck og hans to astronautkollegaer, ombord på rumskibet Odyssey 1, begynder at blive påvirket af den hårde rejse og stille og roligt mister deres forstand.

21. oktober 2024

I Kassen #1102: Runaway Jury (2003)

En retssag! En jury retssag! Det perfekte bevis på et fantastisk og fair retssystem. Men hvad nu, hvis nogen finder en måde at manipulere juryen? Et sagsanlæg fra en enke mod et våbenfirma resulterer i et retssag, som begge parter vil vinde. For enhver pris? Det er spørgsmålet, da begge sider får et interessant tilbud: Denne jury er til salg. Vil I betale, hvad der skal til for at vinde?

17. oktober 2024

I Kassen #1101: The Platform 2 (2024)

Så tager vi endnu en tur ind i det mystiske, brutale fængsel, vi første gang mødt i 2019 Netflix filmen The Platform. I opfølgeren møder vi nye fanger, vi står overfor en helt ny situation i fængslet og vi bliver konfronteret med en ny, forfærdelig ondskab. The Platform 2 er en af den slags film, man muligvis skal se i dagslys, så man kan gå en tur i solen bagefter!

13. oktober 2024

I Kassen #1100: Robin Hood: Prince of Thieves (1991)

I Kassen fylder 10 år! Vi har fejret det med en lille serie af 90'er swashbuckler film og nu er vi nået til kulminationen på den serie, Kevin Costners Robin Hood: Prince of Thieves! En kaotisk produktion! En film, der fik stor kritik, da den havde premiere! Men også en kæmpe succes. Hvordan holder Costners udgave af Robin Hood den dag i dag? I Kassen giver filmen den helt store behandling!

9. oktober 2024

I Kassen #1099: First Knight (1995)

Så er der mere swashbuckling goodness I Kassen. Vi kaster os over historien om dengang Kong Arthur mistede sit livs kærlighed til ham fyren fra Pretty Woman. Fra manden bag Airplane! får vi denne glemte 90'er klassiker, der er fuld af sværdkampe, drama og folk, der råber mod himlen.

7. oktober 2024

I Kassen #1098: The Three Musketeers (1993)

Først fik vi Young Guns, nu får vi Young Swords! Der er dømt all for one and one for all, når I Kassen tager ud på et swashbuckling eventyr med heltene fra Alexander Dumbass' klassiske roman, i denne Disney filmatisering. Frankrig skal reddes! Kongen skal reddes! Og der er bad guys, der skal have røvfuld med en kårde.

3. oktober 2024

I Kassen #1097: Thelma (2024)

Thelma er en gæv gammel dame på 93, der sagtens kan klare sig selv. Men da hun bliver snydt af internet fupmagere, der stjæler $10.000 fra hende, begynder hendes familie at overveje om det er tid til, at hun skal på plejehjem. Men DET gider Thelma sgu ikke at finde sig i!

1. oktober 2024

September 2024 I Kassen

Her er en oversigt med de film, der er blevet anmeldt I Kassen i September.