Viser opslag med etiketten Apple TV. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Apple TV. Vis alle opslag

26. maj 2025

I Kassen #1163: Fountain of Youth (2025)

Nu går den vilde skattejagt, med Guy Ritchie i spidsen. Vi har både Jack Ryan og Mathilda med på turen, så det skal nok gå alt sammen. Vi tager fra den ene ende af verden til den an den for at finde ungdommens kilde, men finder vi også en film, der ikke står i skyggen af Indiana Jones?

16. februar 2025

I Kassen #1135: The Gorge (2025)

En meget hemmelighedsfuld opgave venter Miles Teller og Anya Taylor-Joy i denne science fiction/actionfilm fra Apple. De er to skarpskytter, der skal passe på en mystisk kløft i et ukendt område. Hvorfor skal de det? Det skal vi snart finde ud af! Der er nemlig noget meget væmmeligt, der gemmer sig i kløftens dyb!

30. september 2024

I Kassen #1096: Wolfs (2024)

George Clooney er super cool. Brad Pitt er super cool. Sammen er de virkelig super cool. Men hvad sker der, når de skal spille konkurrerende super cool fixere? Vi tager fat i den grammatisk udfordrede Apple+ film Wolfs!

3. maj 2024

I Kassen #1053: Masters of the Air (2024)

Så skal vi up up and away med Apples stort anlagte miniserie om B-17 flyene og deres bombetogter under 2. verdenskrig. Vi følger de legendariske piloter fra The 100th, der måtte grueligt meget igennem, i forsøget på at få Hitler ned med nakken. Spørgsmålet er, kan denne serie noget, som den fantastiske Memphis Belle fra 1990 ikke kunne?

18. december 2023

I Kassen #1013: Killers of the Flower Moon (2023)

Leo og Marty er tilbage igen! Denne gang fortæller de den sandfærdige historie om en række mord på folk fra den olierige Osage stamme i 1920'ernes USA. Et 3,5 times dyk ned i endnu et mørkt kapitel af de indfødte amerikaneres historie, der er lige så deprimerende, som det er vigtigt.

24. april 2023

I Kassen #947: Ghosted (2023)

Hende dér fra James Bond filmen og ham dér fra Marvel filmene mødes og bliver forelskede. Han ved ikke, at hun i virkeligheden er hemmelig agent, men det finder han snart ud af, da han forsøger at arrangere en romantisk overraskelse!

6. november 2021

I Kassen #804: Finch (2021)

Tom Hanks er ikke Palle alene i verden. Han er Finch i denne post-apokalyptiske historie om en mand og hans hund og hans nye robot, der må ud på en farefuld rejse igennem en ødelagt verden, hvor selv solens stråler er dødbringende.

21. juli 2020

I Kassen #648: Greyhound (2020)

Kaptajnen Ernest Krause har kommandoen på krigsskibet Greyhound, der fører an i en konvoj, der skal krydse Atlanterhavet. Uden hjælp fra luften må kaptajnen bekæmpe de udspekulerede tyske ubåde, der ligger på lur, og forsøge at få konvojen intakt frem til sin destination. En noget nær umulig opgave.