29. november 2018

I Kassen #476: What Keeps You Alive (2018)

Parret Jules og Jackie tager på en hyggelig weekendtur til et gammelt afsidesliggende hus i en stor skov. Allerede fra start virker det som om, der er noget galt. Jules begynder at få mistanke om at hendes partner ikke har fortalt hende alt, hvad hun bør vide. Inden denne weekend er overstået, vil hun opdage helt præcist, hvor meget hun har ret i den mistanke.

25. november 2018

I Kassen #475: Speed Kills (2018)

Dette er historien om, hvordan en fyr i Miami i 1962 fik den geniale ide, at han ville sælge speed både. Hurtige speed både. Fantastiske, seje speed både. Speed både, der var perfekte til at bruge til narkosmugling, skulle det vise sig. John Travolta spiller Ben Aronoff, baseret på den rigtig person Don Aronow, der forsøgte at slippe væk fra mafiaen, men sank dybere og dybere ned i sølet.

21. november 2018

I Kassen #474: Mile 22 (2018)

Mark Wahlberg er lederen af en tophemmelig militær gruppe, der får de utaknemmelige opgaver, ingen andre kan løse: Denne gang skal de transportere en mand med vigtige informationer gennem en by i Indonesien. Og naturligvis prøver alle at slå dem ihjel!

17. november 2018

I Kassen #473: The Spy Who Dumped Me (2018)

Hende dér fra That '70s Show og hende den anden fra Ghostbusters remaket spiller de to veninder, der pludselig får vendt op og ned på deres almindelige, kedelige liv, da de bliver blandet ind i international spionage! Et opgør med en ekskæreste udvikler sig til en vild flugt igennem Europa, mens kuglerne flyver dem om ørerne. Der bliver skyderier, biljagter, tortur og en slåskamp i en trapez!

14. november 2018

I Kassen #472: Take the Lead (2006)

Antonio Banderas spiller den pæne herre, Pierre Dulaine, der beslutter sig for at hjælpe eleverne på en skole i et social belastet kvarter, ved at lære dem dans. Fornem dans. Ballroom dans. Det lyder som en tåbelig idé, hvad fanden skal de her unge bruge fine dansekundskaber til? Men måske er Pierres plan ikke så dum alligevel? Måske kan han noget ingen andre kan? Måske kan han give disse unge en chance, selv alle andre har givet op overfor dem?

11. november 2018

I Kassen #471: The Meg (2018)

Jason Statham er I Kassen. Haj er I Kassen. Stor haj. Ja, det er sandt, så kaster vi os ud i den bundløse vandgrav a.k.a. et moderne forsøg på at lave en Hollywood hajfilm. Spielberg gjorde det perfekt og i 43 år har ingen kunnet overgå ham. Kan manden bag Cool Runnings gøre det umulige?

6. november 2018

I Kassen #470: Look Away (2018)

Teenagepigen Maria lever en privilegeret, men ensom tilværelse og føler sig presset fra alle sider. En dag får Maria en ven, der altid er på hendes side og tilbyder at få vendt hendes ulykkelige tilværelse. Marias nye ven er hendes spejlbillede!

3. november 2018

I Kassen #469: The Darkest Minds (2018)

Endnu en Young Adult filmserie tager sin begyndelse med The Darkest Minds. Situationen er - som altid - meget grum! En sygdom har ramt alle verdens børn. 90% af dem er døde og resten har udviklet specielle evner, der gør de voksne rigtig bange. Pigen Ruby er VIRKELIG specielle evner! Den slags, de voksne slår én ihjel for på stedet!

2. november 2018

Oktober 2018 I Kassen


Her er en oversigt med de film, der er blevet anmeldt I Kassen i Oktober.