29. juni 2026

I Kassen #1279: No Ordinary Heist (2026)

Money! Money! Money! Penge er sjove at have, men det er knapt så sjovt, når man bliver bedt om at stjæle dem for andre folk. Det er præcist den situation to medarbejdere i en irsk bank havner i, da udspekulerede røvere tvinger dem til at røve deres egen bank! Men det værste af det hele er, at det her rent faktisk skete i virkeligheden!

25. juni 2026

I Kassen #1278: Meatballs (1979)

Velkommen til Camp North Star. Det er ikke den bedste sommerlejr i verden, men det er den mest kaotiske. Ivan Reitman instruerer. Bill Murray er Tripper Harrison, manden der står for det meste af det kaos, der udspiller sig i lejren. Og en bande relativt ukendte canadiske skuespillere udgør de resterende, charmerende karakterer, i denne klassiske komedie.

22. juni 2026

I Kassen #1277: Normal (2025)

Velkommen til byen Normal, der er helt normal, lige bortset fra én lille ting. Hvad er den lille ting? Det bliver op til den midlertidige sherif Ulysses at opklare dét. Han synes ganske vist, at der er nogle detaljer her og dér i byen, der er lidt besynderlige. Snart opdager han, hvad det helt præcist er, der er på spil her i byen.

18. juni 2026

I Kassen #1276: The First Power (1990)

Han har sunget sig ind i teenagepigers hjerter, han har redet side om side med Billy the Kid, men nu står Lou Diamond Phillips overfor sin hidtil største opgave. En seriemorder. En seriemorder, der er i ledtog med Djævlen. En seriemorder, der er i ledtog med Djævlen OG er vendt tilbage efter at være blevet henrettet! Og Kiefer Sutherland er ingen steder i nærheden til at hjælp ham!

15. juni 2026

I Kassen #1275: Kraken (2026)

You're gonna need a bigger fjord! Vi tager endnu en gang til Norge, for at opsøge den slags film, vi ikke gider lave her i landet. Denne gang skal vi møde en havforsker, der skal undersøge, hvorfor der sker mærkelig ting i Sognefjorden. Kan det tænkes, at der er et decideret monster på spil?

11. juni 2026

I Kassen #1274: Nothing But Trouble (1991)

En debuterende instruktør, der fik jobbet af nød mere end af lyst - og måtte udføre dette job begravet i special effekt makeup. En notorisk besværlig stjerne i hovedrollen. En fiasko, der rystede filmstudiet. Nothing But Trouble er ikke en af de store succeshistorier fra 90'erne. Men fortjener den en chance til? I Kassen undersøger sagen.

8. juni 2026

I Kassen #1273: Ghost Killer (2024)

Kudo er en død lejemorder. Fumika er en helt almindelig ung kvinde. Der er ingen grund til at deres veje skulle krydse, men det er lige præcist dét, der sker i denne japanske action-komedie. Som den eneste kan Fumika se den døde Kudo og Kudo kan oven i købet kontrollere Fumikas krop! Sammen tager de kampen op mod de gangstere, der står bag Kudos død.

4. juni 2026

I Kassen #1272: The Friends of Eddie Coyle (1973)

Gangsteren Eddie Coyle skal i fængsel og det er han ikke meget for. Kun én ting kan redde han. Hvis han sladrer til politiet om sine kriminelle venner. Robert Mitchum er Eddie Coyle i denne fremragende, men afdæmpede 70'er film fra instruktøren Peter Yates.

1. juni 2026

I Kassen #1271: Ready or Not 2: Here I Come (2026)

Grace MacCaullay - nårh nej, Grace Le Domas - overlevede den værste bryllupsnat nogensinde, men nu står hun overfor en endnu værre situation. Sammen med sin søster Faith må Grace nu overleve endnu en forfærdelig aften, hvor psykopatiske, rige svin jager hende for at slå dem begge ihjel, og for det ikke skal være løgn, så er de alle sammen djævletilbedere!