30. juni 2019

I Kassen #523: Fast Color (2018)

Ruth er på flugt gennem en verden på renden af sammenbrud, men dét, hun flygter fra, er inde i hende selv. Hun har nemlig nogle mystiske, meget specielle evner. Hun kan bare ikke rigtig kontrollere dem og nu har hun brug for hjælp. Samtidigt bliver hun jaget af skumle folk, der er meget interesseret i disse evner.

23. juni 2019

I Kassen #522: Finding Steve McQueen (2019)

Harry Barber er kæmpe Steve McQueen fan. Men hvad har det med Richard Nixon at gøre? Og hvad har Nixon at gøre med det mest succesfulde bankrøveri i amerikansk historie? Det har denne heist film svaret på, og bedst af alt: Den er baseret en sand historie!

18. juni 2019

I Kassen #521: Us (2019)

Hvordan følger man op på en gigantisk, Oscar-vindende, box-office succes? Jordan Peele har svaret. Eller har han? Måske er det hans tvillingebror, der har svaret? Tag med ind i en Twilight Zone-agtig verden, fuld af mystik, blod, vold og kaniner.

14. juni 2019

I Kassen #520: Taking Woodstock (2009)

Ang Lee fortæller historien om, hvordan den legendariske Woodstock musikfestival blev stablet på benene, set gennem øjnene på en ung mand, der pludselig får chancen for at redde sine forældres faldefærdige motel. Det kræver bare, at han åbner dørene for et par hippier. Hvad kan gå galt?

9. juni 2019

I Kassen #519: Too Late the Hero (1970)

En tophemmelig mission igennem et japansk-kontrolleret område midt i 2. verdenskrig, bliver dét, der endelig tvinger den lidt for afslappede Lieutenant Sam Lawson til at opføre sig som en rigtig soldat. Spørgsmålet er naturligvis om han også er en rigtig helt?