30. september 2018

I Kassen #460: Danger One (2018)

Det bliver en hård aften for folkene ombord på ambulancen Danger One. Da de behandler en patient, der viser sig at have $1 million skjult på kroppen, beslutter de sig for at stjæle pengene. Det viser sig dog, at der er en del suspekte folk, der også er interesseret i de penge! Hvem kunne have forudset det?!

25. september 2018

I Kassen #459: Studio 54: The Director's Cut (1998)

Året er 1979 og disco æraen vil snart dø ud og gøre plads for 80'erne. Den unge Shane ænser dog ikke noget af dette. Han vil bare feste og leve livet, og ingen steder gøres det bedre end på natklubben Studio 54. Det er stedet, hvor alle de kendte, rige og smukke mennesker kommer! Der er sex, stoffer og sprut i lange baner, og en flot fyr som Shane kan tage for sig af alle retterne uden konsekvenser. Så det gør han.


21. september 2018

I Kassen #458: Summer of 84 (2018)

Den 15-årige Davey Armstrong og hans vender går en helt almindelig sommer i møde, i deres helt almindelige forstadskvarter. Men så forsvinder en række børn fra nabolaget og Davey får mistanke om at hans nabo er skyldig i forbrydelserne. Problemet er bare, at naboen er en vellidt og godmodig politibetjent. Davey og hans venner sætter sig for at bevise, at dette bare er en facade!

17. september 2018

I Kassen #457: Mandy (2018)

Manden bag den mærkelige Beyond the Black Rainbow bringer os nu en mærkelig hævnhistorie. Mærkelige Nicolas Cage spiller den mærkelige skovhygger Red, hvis liv bliver knust, da han og hans mærkelige kæreste bliver mål for en mærkelig nyreligiøs kult.

14. september 2018

I Kassen #456: Cypher (2002)

Morgan Sullivan lander drømmejobbet hos teknologifirmaet Digicorp. Han skal være spion for dem! Industrispion! Der går dog ikke langt tid, før Morgan mistænker, at der er noget galt. Hans mistanker bliver bekræftet, da han bliver kontaktet af en smuk kvinde, der kommer med en utvetydig advarsel: Morgan arbejder for nogle meget slemme folk og de lyver for ham. Men hvad er det egentlig, der foregår?