30. juni 2025

I Kassen #1173: Blood and Wine (1996)

Jack Nicholson og Michael Caine er sammen igen for første gang i denne neo noir thriller om et tyveri, der går grueligt galt. Der skal drikkes noget vin, der skal spildes noget blod. Vi skal have afsat en diamanthalskæde til $1 million, mens vi prøver ikke at blive distraheret af sexede Jennifer Lopez!

26. juni 2025

I Kassen #1172: Agent Cody Banks (2003)

Malcolm er ikke længere in the Middle, nu er han i CIA. Frankie Muniz spiller Agent Cody Banks. En teenage agent, der får en vigtig opgave: Han skal hjælpe med at redde verden, ved at charmere en pige! Det skal vise sig at blive en større opgave end som så, selv med hele CIAs arsenal af eksperter bag sig.

23. juni 2025

I Kassen #1171: Final Destination: Bloodlines (2025)

Så har de sørge lavet en ny Final Destination film! 14 år efter den seneste film i franchisen og 1,5 år efter vi gennemgik hele serien her I Kassen. Vi bliver naturligvis nødt til at tage et kig på denne sjette film også. Denne gang strækker historien sig over 7 årtier, men det generer jo ikke Døden, ved vi!

19. juni 2025

I Kassen #1170: The Sadness (2021)

I 2020, da Covid-19 pandemien var på sit højeste, var der nogle vanvittige taiwanesere, der synes det var en god idé, at lave en ultra voldelig, modbydelig film om en zombie-lignende, dødbringende epidemi. I Kassen har set den film.

16. juni 2025

I Kassen #1169: The Accountant 2 (2025)

Ben Affleck ER Christian Wolff som ER The Accountant! Og nu, 9 år efter den oprindelige film, får vi endelig opfølgeren The Accountant 2. Der skal lægges tal sammen, der skal findes bilag, der skal laves momsrapporter, det bliver alt sammen meget spændende og hvis der er lidt tid tilbage til sidst, kan det være vores revisor også lige får myrdet et par folk!

14. juni 2025

I Kassen #1168: Locked (2025)

Bill Skarsgård er låst inde i en bil. Det er mere eller mindre, hvad Locked går ud på. Skarsgård spiller tyven Eddie, der bryder ind i den forkerte bil og opdager, at han ikke kan komme ud igen! Anthony Hopkins er manden, der har arrangeret denne grumme situation.

9. juni 2025

I Kassen #1167: Rising Sun (1993)

Vi skal en tur til solens rige, sort of, i den "anden" Michael Crichton filmatisering fra 1993. Wesley Snipes og Sean Connery er politifolkene, der skal efterforske et sexet sexmord, men bliver modarbejdet af de onde japanere, der er mere interesseret i deres forretningsaftaler end i at finde morderen.

5. juni 2025

I Kassen #1166: Ash (2025)

Det er virkelig skod, hvis man vågner op og ikke kan huske, hvad man lavede aftenen før. Det er endnu værre, hvis man heller ikke kan huske, hvem man er. Og det er virkelig noget lort, hvis man også er dækket af blod! Men vores hovedperson i Ash er i en endnu værre situationen. Hun oplever alt dette OG hun vågner op på en fremmed planet!

2. juni 2025

I Kassen #1165: The Presidio (1988)

James Bond slår sig sammen med ham dér fra NCIS for at efterforske et mord! Det er politimanden versus militærmanden og imens de prøver at opklare sagen uden at rive hovederne af hinanden, forsøger Meg Ryan at drive dem begge til vanvid! Velkommen til The Presidio, fra manden, der gav os A Sound of Thunder!

1. juni 2025

Maj 2025 I Kassen

Her er en oversigt med de film, der er blevet anmeldt I Kassen i Maj.