30. november 2020

I Kassen #693: Live and Let Die (1973)

Bond er tilbage med et friskt ansigt igen-igen! Denne gang skal han i kamp mod en caribisk diktator. Han slås mod slanger, ræser i speedbåde og har sex med en sort kvinde. Hvad bliver det næste? Voodoo præster og tarotkort?

28. november 2020

I Kassen #692: Train to Busan Presents: Peninsula (2020)

Så skal vi på togtur til Busan med zombier igen! Eller det vil sige, det skal vi faktisk ikke, for denne opfølger, der foregår fire år efter den første film, fortæller sin helt egen historie, med helt nye karakterer. Sydkorea er nu lukket, men en gruppe får til opgave at trænge ind i den zombie-inficerede region for at finde en kæmpe sum penge!

25. november 2020

I Kassen #691: Train to Busan (2016)

En stille og rolig togtur bliver forvandlet til en mareridt for en fraskilt far og hans lille datter, da de bliver fanget på et tog midt i en zombie-epidemi! En efter en bliver deres medpassagerer forvandlet til frådende monstre og håbe om at nå i sikkerhed på endestationen i Busan svinder stille og roligt.

23. november 2020

I Kassen #690: Diamonds Are Forever (1971)

James Bond har skiftet ansigt igen, men han begynder at se lidt halvgammel ud. Denne gang bliver den hemmelige agent sendt ud for at knække en diamantsmuglerring! En mission, der tager ham hele vejen til Las Vegas og til Månen. Næsten.

PS: Denne episode er optaget INDEN Sean Connery døde.

21. november 2020

I Kassen #689: Black Moon Rising (1986)

Tommy Lee Jones er tyven, der er meget interesseret i at få fat i en super hurtig prototype bil. Linda Hamilton er kvinde, der har stålet denne bil. Der er dømt 80'er stemning, 80'er hår og 80'er musik, samt et manuskript af John Carpenter, i denne high tech thriller, der er gået lidt i glemmebogen.

18. november 2020

I Kassen #688: The New Mutants (2020)

Langt om længe får vi den forsinkede The New Mutants at se! Dette er historien om den 16-årige Danni, der opdager, at hun er mutant og vågner op på et mystiske hospital, hvor hun skal lære at styre sine evner. Her møder hun en håndfuld andre unge mutanter i samme situation. Der er dog noget skummelt ved dette hospital og snart begynder de nye mutanter at lide af forfærdelige mareridt.

16. november 2020

I Kassen #687: On Her Majesty's Secret Service (1969)

Bond ser anderledes ud i denne sjette film! Men det er en velkommen forandringen. On Her Majesty's Secret Service er Bond-seriens sorte får, men den kan noget ingen andre Bond film har kunnet. Få ham til at tage en kilt på, naturligvis!

14. november 2020

I Kassen #686: Steel (1997)

Shaquille O'Neal ER Steel - eller, han prøver i hvert fald at være det. Steel er ghettoens Iron Man, der kæmper for fred og ro i kvarteret, ligemeget om der er brug for det eller ej. Med sin trofaste hjælper Sparky og gode gamle Uncle Joe tager han kampen op mod en ond våbenfabrikant, der er begyndt at dele high tech våben ud til de lokale bander.

11. november 2020

I Kassen #685: Possessor (2020)

Brandon Cronenberg står bag denne science fiction thriller om kvinden Tasya, hvis job det er at trænge ind i andre personers sind og få dem til at gøre forfærdelige ting. Tasya bliver desværre påvirket en del af dette job. Hun er ved at midt grebet om virkeligheden og det sker lige midt i en ny vigtig opgave.

9. november 2020

I Kassen #684: You Only Live Twice (1967)

SPECTRE er på spil igen! Denne gang kaprer de et rumskib fra amerikanerne, der straks tror russerne står bag, og så har vi balladen. Hele verden er truet igen! James Bond på tage til Japan for at få styr på sagen, og hvem ved, måske får han endelig svaret på, hvem det er, der er ved at nusse den stakkels hvide kat til døde.

PS: Denne episode er optaget INDEN Sean Connery døde.

5. november 2020

I Kassen #683: Spontaneous (2020)

Som om teenagelivet ikke var svært nok! En dag begynder Maras klassekammerater at eksplodere! Midt i det hele, uden varsel. Én efter én bliver venner og bekendte forvandle til et sky af blod og indvolde. Men hvorfor sker det? Og hvad er chance for at Mara også mister livet? Og hvorfor vælger Dylan lige dette tidspunkt til at erklære sin kærlighed til Mara?

2. november 2020

I Kassen #682: Thunderball (1965)

R.I.P. Sean Connery (1930-2020). Bemærk, denne episode er optaget INDEN Connery døde.

SPECTRE er tilbage! Og denne gang truer de hele verdens sikkerhed med et par atombomber! Heldigvis er James Bond på pletten. Det er ganske vist ren og skære tilfældigheder, der gør, at han blive sat på sagen, men det stopper ham ikke fra at gå efter skurken, med den sædvanlige agent 007 iver. Og han har en jetpack med, hvis det skulle gå helt galt!

1. november 2020

Oktober 2020 I Kassen

Her er en oversigt med de film, der er blevet anmeldt I Kassen i Oktober.