30. oktober 2017

I Kassen #371: M.F.A. (2017)

Den kunststuderende Noelle kommer ud for en forfærdelig oplevelse, da hun bliver voldtaget af en fyr, hun er lun på. Men i stedet for bare at forsøge at glemme overfaldet beslutter hun sig for at gøre noget ved fyren. Og han bliver ikke den eneste, der kommer til at betale for at have forgrebet sig på kvinder.

27. oktober 2017

I Kassen #370: Pulse (2006)

Amerikanerne kunne naturligvis ikke lade være med at prøve at lave et remake af den dystre, deprimerende Pulse. Men kan de fange den oprindelige films stemning? Tør de tage alle de grumme scener med, der gjorde den japanske version så god? Og kan alt det være lige meget, når den totalt nuser Kristen Bell har hovedrollen?

22. oktober 2017

I Kassen #369: Super Dark Times (2017)

Zack og Josh er bedste venner, men så sker der noget forfærdeligt i deres liv. Mens de hver især kæmper for at behandle begivenheden, smuldrer deres venskab. Oven i dét, bliver situationen endnu kompliceret, da skolens smukkeste pige pludselig er interesseret i Zack. Et moderne forsøg på en Stand By Me-lignende ungdomsfilm, med et grumt, mørkt plot.

18. oktober 2017

I Kassen #368: Pulse (2001)

Det dér væmmelige nye fænomen, 'internettet', er fokus for denne klassiske, dystre japanske gyser. Vi følger en gruppe unge mennesker i Tokyo, der bemærker, at der begynder at ske nogle mystiske ting omkring dem. Pludselig kan de ikke få fat i venner og familie, og det er som gaderne bliver mere og mere tomme. Hvad ER det, der foregår?!

15. oktober 2017

I Kassen #367: Seven Thieves (1960)

Edward G. Robinson og Rod Steiger står i spidsen for en gruppe af 7 røvere, der skal stjæle en kæmpe stak penge fra et casino i Monte Carlo. Det er en kompliceret plan, der er meget, der skal gå rigtigt for at alle slipper væk, og ikke alle røverne har nerverne helt i orden.

9. oktober 2017

I Kassen #366: Una (2016)

Den unge kvinde Una opsøger manden Ray for at få svar. De havde en affære sammen, men en dag forlod han hende uden forklaring. Hvorfor? Det hører med til historien, at Ray nu går under et andet navn, og den affære de havde skete for 15 år siden, da Una var 13 år gammel!

7. oktober 2017

I Kassen #365: Disturbing Behavior (1998)

Da Steve Clark flytter til Cradle Bay opdager han hurtigt, at der er et eller andet galt. Skolens populære elever er alle samlet i en gruppe, kalder The Blue Ribbons. De opfører sig nærmest som om de er hjernevaskede. Og der er flere og flere elever, der slutter sig til deres rækker. Men de kan da ikke være hjernevaskede i virkeligheden, vel?

3. oktober 2017

I Kassen #364: Haunted (1995)

Vi er i England i 1928. Skeptikeren David Ash er 100% overbevist om, at der ikke findes ånder, spøgelser, og den slags overnaturligt ævl. Han har endda skrevet en bog om det. Da han bliver kontaktet af en ældre dame, der påstår, at hun bliver holdt fanget af en ond ånd, kan han ikke modstå fristelsen. Han tager afsted for at afsløre fupnummeret, men der går naturligvis ikke langt tid før han begynder at tvivl. Måske ER der noget overnaturligt på spil i dette hus?

1. oktober 2017

September 2017 I Kassen

Her er en oversigt med de film, der er blevet anmeldt I Kassen i September.