28. september 2023

I Kassen #992: The Final Destination (2009)

Fly? NEJ! Motorvej? NEJ! Rutsjebane? NEJ! Ingen af disse steder er sikre i Final Destination universet. Det vides ikke, hvorfor karaktererne her i denne fjerde film tror, at det er sikkert nok at besøge en racerbane. Det er det naturligvis ikke og det opdager de ret hurtigt.

25. september 2023

I Kassen #991: No One Will Save You (2023)

Hvad gør man, når ens hus pludselig bliver invaderet af et rumvæsen? Det er den situation den indelukkede Brynn står i! Hendes liv er allerede plaget af et voldsomt traume og nu får hun pludselig endnu mere at se til, med et uventet og ganske uønsket besøg fra rummet!

21. september 2023

I Kassen #990: Final Destination 3 (2006)

Nu tør vi hverken tage et fly eller køre på en motorvej, efter de to første Final Destination film! Men hvad så med en lille tur i en rutsjebane? Det kan da ikke gå galt, vel? Jo, selvfølgelig kan det det! Det viser Final Destination 3 med alt ønskelig tydelighed!

18. september 2023

I Kassen #989: Operation Napoleon (2023)

Så skal vi til Island! Det er en perfekt destination for os, for som navnet indikerer er det et land fuld af is og vi elsker jo alt med sne, is og kulde her I Kassen! Dramaet i Operation Napoleon fokuserer på et et fly, der styrtede ned på en gletsjer i 1945 med en hemmelig last. Men hvad indeholder den last helt præcist og hvorfor er der skumle folk, der vil gøre ALT for at få fat i den?

14. september 2023

I Kassen #988: Final Destination 2 (2003)

Så skal vi udfordre skæbnen igen i endnu en Final Destination film. Udgangspunktet for 2'eren er en kæmpe ulykke på en motorvej. Den unge kvinde Kimberly får forhindret, at en række forskellige billister dør, da hun ser ulykken før den sker. Vi ved allerede, at man ikke bare sådan kan snyde døden, men det viser sig sig, at Dødens plan er endnu mere kompliceret end vi først troede, for denne ulykke er forbundet til den første film!

11. september 2023

I Kassen #987: The Last Voyage of the Demeter (2023)

En hyggelig lille rejse fra Bulgarien mod England! Masser af frisk havluft og gode kollegaer til at holde en med selskab. Det lyder da perfekt, ikke? Det havde det muligvis også været, hvis ikke det lige var for den last det gode skib The Demeter skal transportere. En række mystiske kasser, der tilhører en vis Grev Dracula!

7. september 2023

I Kassen #986: Final Destination (2000)

Kan det lade sig gøre at snyde Døden, når først man er kommet på "listen"? Det må high school eleven Alex og hans venner i hvert fald forsøge. De overlever en flyulykke, der dræber alle deres medstuderende, men det er som om Døden ikke er tilfreds med den situation. Én efter én bliver overlevende indhentet af skæbnen og dræbt på grusom vis i denne teen horrorfilm nyklassiker!

4. september 2023

I Kassen #985: Indiana Jones and the Dial of Destiny (2023)

Manden med hatten er tilbage for 5. og sidste gang. Nazierne er også tilbage, men rumvæsnerne får lov til at blive hjemme, så er der chance for at denne film retter op på den næsten universelt hadet forrige film og bringer lidt magi tilbage til Indy universet?

1. september 2023

August 2023 I Kassen

Her er en oversigt med de film, der er blevet anmeldt I Kassen i August.