30. december 2018

I Kassen #484: Bad Times at the El Royale (2018)

En række forskellige personer dukker op ved det tomme motel El Royale. De har hver deres dagsorden og de bærer alle på hver deres hemmeligheder, men i løbet af denne ene aften støder disse skæbner sammen med blodige og katastrofale konsekvenser. Bad Times at the El Royales simple pitch afslører dog ikke helt filmens sande natur.

26. december 2018

I Kassen #483: Venom (2018)

Så vover vi pelsen med endnu en superhelte film, men vi er lidt ude i kanten af genren. Dels fordi vi ikke er sovset ind i Marvel eller DC universet, dels fordi der egentlig ikke er tale om en helt. Tom Hardy spiller den stakkels fyr, der bliver vært for en modbydelig parasit fra en anden verden og må grueligt meget igennem!

22. december 2018

I Kassen #482: Bird Box (2018)

Naturligvis er det passende, at I Kassen kigger nærmere på en film, der hedder Bird Box! Susanne Bier instruerer Sandra Bullock i hovedrollen på dette apokalyptiske mareridt, hvor folk dør lige pludseligt, med mindre de holder øjnene lukkede.

19. december 2018

I Kassen #481: Unaccompanied Minors (2006)

Så skal vi have fat i en julefilm, der foregår på selveste d. 24. December. Da en kraftig snestorm rammer Washington på det mest ubelejlige tidspunkt, strander en masse rejsende i Hoover International Airport. Blandt dem finder vi en række børn, der rejser alene. De er såkaldte "Unaccompanied Minors" og de har ikke tænkt sig, bare at sætte sig roligt ned og flette julehjerter!

14. december 2018

I Kassen #480: Six Days Seven Nights (1998)

Anne Heche og Harrison Ford styrter ned på en øde ø og må overleve sammen, uden at slå hinanden ihjel. Meeeen, kan det tænkes, at de stille og roligt begynder at falde for hinanden, mens de kæmper mod elementerne og væmmelige pirater?

11. december 2018

I Kassen #479: Skjelvet (2018)

Norges svar på The Rock, Kristoffer Joner, er tilbage som Kristian, geologen, der prøvede at advare alle om flodbølgen i katastrofefilmen Bølgen fra 2015. Der er nu gået tre år og Kristian får igen mistanke om, at der er noget helt galt. Et kraftigt jordskælv er under opsejling og hvis det rammer Oslos centrum, som han mistænker, vil det blive katastrofalt.

8. december 2018

I Kassen #478: BlacKkKlansman (2018)

Spike Lee fortæller den totalt utroværdige, men sande historie om dengang i 70'erne, da en undercover politimand infiltrerede en lille organisation kaldet Ku Klux Klan. Oh, og forresten... politimanden var sort.

2. december 2018

I Kassen #477: The Big Bus (1976)

Velkommen til fremtidens busrejse! Det foregår ombord på den gigantiske, mega lange, 2-delte, 2-dækker ATOMDREVNE bus Cyclops! Bussens jomfrurejse skal dog vise sig at blive en højdramatisk tur! Der er spænding, sabotage og forhåbentlig en del latter i denne parodi på 70'ernes klassiske katastrofefilm.

1. december 2018

November 2018 I Kassen

Her er en oversigt med de film, der er blevet anmeldt I Kassen i November.