30. oktober 2018

I Kassen #468: Modern Girls (1986)

Den lidt kiksede Clifford troede han skulle på date med den smukke Kelly, men det har hun glemt alt om. Kellys to roommates Margo og Cece beslutter sig derfor for at tage den stakkels fyr med i byen, under påskud af at skulle finde Kelly. Det ender med at blive en bytur af den helt uforglemmelige slags!

25. oktober 2018

I Kassen #467: First Man (2018)

Ryan Gosling spiller Neil Armstrong i denne intense, sandfærdige historie, der handler om kampen for at sætte det første menneske på Månen. Vi følger den afdæmpede Neil fra hans første kontakt med rumprogrammet til den historiske begivenhed, mens vi ser hvordan hans livsfarlige job påvirker han familie.

22. oktober 2018

I Kassen #466: BuyBust (2018)

Nina Manigan og hendes toptrænede kollegaer fra det filippinske politi, får til opgave at trænge ind i et slumkvarter og arresterer en narkobaron. Det går naturligvis galt, og pludselig er alle betjentene fange i en labyrint af faldefærdige bygninger, jaget både af narkobanderne og de lokale beboere, der har fået nok af at leve i en krigszone.

19. oktober 2018

I Kassen #465: At First Light (2018)

Den unge fyr Sean har masser at bekymre sig om: Hans syge bedstemor, hans rod af en lillebror, hans eks-kæreste - pigen Alex - der er kommet videre i livet. Efter en fest sker der dog noget mystisk med Alex, og hun ringer til Sean for at få hjælp. Det bliver startskuddet til en desperat flugt fra myndighederne, for Alex har været i kontakt med noget, der ikke er af denne verden.

15. oktober 2018

I Kassen #464: Hotel Artemis (2018)

Midt i Los Angeles i en nær fremtid ligger Hotel Artemis. Det er ikke et almindeligt hotel, men et fristed for byens kriminelle, hvor de kan søge den lægehjælp, de ikke kan få andre steder. Her bliver ikke stillet spørgsmål, så længe man holder sig til de strenge regler. Denne aften skal dog vise sig at blive aftenen, hvor alle reglerne bliver brudt, og imens bryder en borgerkrig ud i LA.

12. oktober 2018

I Kassen #463: Johnny English Reborn (2011)

Johnny English er tilbage. Klogere og skarpere end nogensinde før. English bliver kaldt tilbage til tjeneste i MI7 for at håndtere en hemmelig organisation, der planlægger snigmordet på et statsoverhoved. Undervejs må han kæmpe mod sin nye chef, han må håndtere en ny, ung makker, og han må undgå at blive slået ihjel af en lejemorder, klædt ud som en rengøringsdame.

8. oktober 2018

I Kassen #462: Johnny English (2003)

Rowan Atkinson ER Johnny English i denne første film om den mest berømte britiske agent.... efter James Bond. Og George Smiley. Og John Steed. Og Harry Palmer. Og Remington Steele (er han en agent?). Og ham der fra Stormbreaker. Nej, ham der dør. Og de der folk i Spooks. Selv dem fra de senere årgange. Så det.

4. oktober 2018

I Kassen #461: Down a Dark Hall (2018)

Teenagepigen 'Kit' er lidt af et problembarn, så derfor bliver hun sendt til den eksklusive kostskole Blackwood Academy, der har speciale i den slags vanskelige unge. Kort tid efter ankomsten går det dog op for Kit, at dette sted ikke er helt normalt, og snart begynder hun at se og høre mærkelige ting.

1. oktober 2018

September 2018 I Kassen

Her er en oversigt med de film, der er blevet anmeldt I Kassen i September.