30. maj 2017

I Kassen #330: Free Fire (2016)

En gruppe mere eller mindre skumle folk mødes i en forladt fabriksbygning for at lave en våbenhandel. Det går naturligvis ikke helt som planlagt. Snart bryder helvede løs, kuglerne flyver til højre og venstre, mens alle kaster sig i dækning. Det bliver en lang aften, det her. Spørgsmålet er, om en eneste af de her folk er i live, når støvet har lagt sig.

27. maj 2017

I Kassen #329: War Machine (2017)

Dette er den fiktive, sande historie om General Glen McMahon, der tog til Afghanistan for at vinde krigen, blot for at opdage, at det er svært. Det er Netflixs første big budget A-liste satsning. Det er en satire. Det er en politisk eksplosiv film. Og den har freakin' Brad Pitt i hovedrollen. Tag den Amazon!

24. maj 2017

I Kassen #328: Girls Just Want to Have Fun (1985)

Janey vil bare danse, men hendes strenge far og nonnerne på hendes katolske skole kan ikke godkende den slags optøjer. Det stopper dog ikke Janey! Hun vil på TV og hun vil danse, og hun vil danse på TV! Da programmet Dance TV annoncerer, at de holder auditions for at finde nye faste dansere til showet, ser Janey sin chance!

20. maj 2017

I Kassen #327: xXx: Return of Xander Cage (2017)

Xander Cage er tilbage! Børnene elsker ham, kvinderne elsker ham og kineserne elsker ham! Denne gang er han klar til at redde verden fra en kasse, der kan styre satellitter! Spændingen vil ingen ende tage.

17. maj 2017

I Kassen #326: The Space Between Us (2017)

Gardner Elliot er 16 år og han er det første menneske, der er født på Mars. Har har aldrig mødt sin biologiske far og hans mor døde under fødsel. Nu får han dog muligheden for at besøge Jorden. Videnskabsfolkene frygter, at hans krop ikke kan klare besøget til den blå planet, men Gardner er ligeglad. Med hjælp fra sin penneven, pigen Tulsa, stikker han af fra NASA  og tager ud for at finde sin far.

14. maj 2017

I Kassen #325: The Comedian (2016)

Jackie Burke er en gammel, garvet stand-up komiker, der mister besindelsen en aften og overfalder en højrøstet fyr i publikum. Resultatet er en tur i fængsel og 100 timers samfundstjeneste. Måske er dette Jackies chance for at få sit liv på ret køl igen og blive et bedre menneske? Er det overhovedet en mulighed, når man lever af at svine folk til?

10. maj 2017

I Kassen #324: Middle School: The Worst Years of My Life (2016)

Ballademageren Rafe starter på Hills Village Middle School midt i skoleåret. Dette er hans sidste chance, for dette var det eneste sted, der ville optage ham. Da han ankommer til skolen opdager han, at den onde rektor styrer alt med hård hånd, mens han kræver at eleverne følger hans strenge regelsæt til punkt og prikke. Den slags magtmisbrug finder Rafe sig ikke i, så han beslutter sig for at bryde alle reglerne på skolen.

5. maj 2017

I Kassen #323: Voice from the Stone (2017)

Den unge kvinde Verena ankommer til et afsidesliggende gods i Toscana for at behandle drengen Jakob, der ikke har sagt et ord siden hans mor døde. Der går dog ikke langt tid før Verena opdager, at Jakob ikke er som alle de andre børn hun har behandlet. Når han lægger sit øre til husets stenvægge kan han nemlig høre sin afdøde mors stemme.

3. maj 2017

I Kassen #322: One & Two (2015)

De to teenagere Eva og Zac lever en stille tilværelse på en isoleret gård sammen med deres forældre. Man skulle tro, at denne historie udspillede sig i 1800-tallet, eller blandt en familie, der er unaturligt fascineret af filmen Witness, men nej. Der er en HELT anden grund til at denne familie bor langt fra andre mennesker.

April 2017 I Kassen

Her er en oversigt med de film, der er blevet anmeldt I Kassen i April.