30. december 2015

I Kassen #175: Entrapment (1999)

Catherine Zeta-Jones er forsikringsagenten, der skal prøve at lokke tyven Sean Connery i en fælde. Jon Amiel er instruktøren, der skal arrangere det helt store kup på grænsen til årtusindskiftet. Og dét dér skud af dén dér bagdel er det eneste vi kan tænke på.



29. december 2015

I Kassen #174: The Guest (2014)

Peterson familien har mistet deres ældste søn, men en dag dukker en ung mand op ved deres dør. David Collins påstår, at han var soldaterkammerat med familiens søn. Han er smilende og venlig, så de tøver ikke med at åbne deres hjem for ham, men hvad nu, hvis deres nye gæst gemmer på en forfærdelig hemmelighed?



26. december 2015

I Kassen #173: Heaven's Prisoners (1996)

Så skal vi ud i New Orleans' farlige sump med Alec Baldwin, der spiller hovedrollen i denne sveddryppende thriller. Det starter med et par, der overværer et flystyrt, men snart bevæger vi os ind i en verden med skumle gangstere, der ikke tøver med at dræbe, hvis deres forretning er truet.



22. december 2015

I Kassen #172: Faults (2014)

Den afdankede Dr. Ansel Roth, der er ekspert i kulter og sekter, bliver bedt om at hjælpe en ung pige af hendes desperate forældre. Hun skal fjernes fra kulten Faults, afprogrammeres og reddes tilbage til virkelighed. Men er den skrøbelige Ansel manden, der kan gøre det?



17. december 2015

I Kassen #171: Maze Runner: The Scorch Trials (2015)

Så er vi klar til anden del af Maze Runner serien, hvor Thomas og hans nye venner skal kæmpe sig igennem en post-apokalyptisk verden, på flugt fra den grumme organisation, der spærrede dem inde i den første film. Men kan denne opfølger matcher den første films unikke og præcise koncept?



15. december 2015

I Kassen #170: Bølgen (2015)

De kan sgu noget, de nordmænd. Nu blander de sig oven i købet også i katastrofe film genren. Geologen Kristian får mistanken om et problem i de skønne naturområder ved Geirangerfjorden. Han frygter, at en 80 meter høj bølge, forårsaget af stenskred, kan udradere hele området. And guess what: Han har ret i sine bange anelser!



13. december 2015

I Kassen #169: The Star Wars Holiday Special (1978)

Den 17. november, 1978 satte Hr og Fru USA - eller måske snarere deres børn - sig foran TV'et, klar til en unik oplevelse. En slags opfølger til datidens største biograf hit, der havde forvandlet en hel generation af filmelskere. Vi snakker selvfølgelig om The Star Wars Holiday Special! Og små 2 timer efter den begyndte at køre over skærmen, havde Star Wars endnu en gang forandret en hel generation.



11. december 2015

I Kassen #168: The Transporter Refueled (2015)

Så skal vi endnu en gang ud og køre med med Frank, manden der har en smart bil og en masse regler. Men denne gang er han ikke nær så sej som Jason Statham, faktisk ligner Frank nu en tilfældig undertøjsmodel. Kan han stadig køre bil? Og med med plottet i filmen? Er der en spændende destination i GPS'en?



8. december 2015

I Kassen #167: Victoria (2015)

En pige. En by. En aften. Denne tyske film handler om pigen Victoria, der kommer ud i gevaldige problemer, da hun møder en gruppe feststemte fyre i Berlins natteliv. Og som om det ikke skulle være nok, så udspiller Victorias vilde aften sig i et enkelt, uafbrudt klip!



6. december 2015

I Kassen #166: The Ref (1994)

Så er det jul igen, men det er ikke altid hjerternes fest. Det må tyven Gus sande, da han kidnapper et ægtepar, for at gemme sig for politiet, og pludselig  havner midt i et ægteskabsdrama! Det bliver en juleaften i helvede! Denis Leary, Judy Davis og Kevin Spacey stråler i denne lille perle, der har mere på hjertet end bare skæg og ballade.



5. december 2015

I Kassen #165: Submerged (2015)

En high-tech limousine styrter i havet og seks personer er fanget under vandet med begrænset luft. Men hvem er de seks personer? Og hvorfor er de havnet i den dødbringende situation?



1. december 2015

I Kassen #164: Liberty Stands Still (2002)

Wesley Snipes spiller manden, der har kvinden Liberty Wallace i sigtekornet. Linda Fiorentino spiller fornævnte Liberty, der får ordre om ikke at røre sig ud af stedet. Men kan man lave en spændende film, der kun udspiller sig omkring en pølsevogn?



30. november 2015

November 2015 I Kassen

Her er en oversigt med de film, der er blevet anmeldt I Kassen i November.













26. november 2015

I Kassen #163: American Ultra (2015)

Jesse Eisenberg og Kristen Stewart er tilbage, denne gang som stoner parret Mike og Phoebe, der bliver rodet ind i en vanvittig historie, da Mike pludselig opdager, at han er mål for CIA. Men hvorfor? Hvad vil de med ham? Og hvorfor kan han pludselig dræbe folk med en fejebakke, uden at blinke?



24. november 2015

I Kassen #162: Kiss of Death (1947) vs. (1995)

Så har vi fat i to udgave af den samme historie, Kiss of Death, om en stakkels mand, der prøver at slippe ud af den kriminelle verden. Der er den oprindelige version af filmen fra 1947, en klassisk film noir med Victor Mature i hovedrollen, og den opdaterede version fra 1995, med David Caruso.



22. november 2015

I Kassen #161: Fant4stic (2015)

Så skal vi ud i endnu en superhelte film. Endnu et reboot. Endnu en origin historie. De fantastiske fire får endnu en tur i Hollywood maskinen, men kan firkløveret stille noget op mod de store Marvel og DC produktioner? Kan Fant4stic noget, de andre ikke kan?



19. november 2015

I Kassen #160: The Man from U.N.C.L.E. (2015)

Guy Ritchie instruerer dette veloplagte remake af den klassiske spion TV-serie, hvor en russiske og en amerikansk agent må arbejde sammen for at redde verden, midt i den kolde krig. Men det virkelige spørgsmål er, hvem vil vi helst se nøgen: Henry Cavill, Armie Hammer eller Alicia Vikander?



15. november 2015

I Kassen #159: Point Blank (2010)

Så skal der løbes stærkt, for der er fransk actionfilm I Kassen. Det er historien om en mand, der bliver kastet ud i en desperat handling, da hans kone bliver kidnappet. Der er dømt fuldblods-action fra start til slut. Lige præcist den slags film vi ikke laver i Danmark.



13. november 2015

I Kassen #158: Howl (2015)

Stakkels Joe. Har får den dårlige, sene vagt som togkonduktør, han får ikke forfremmelsen, han får ikke pigen, og som om det ikke var nok, så stopper hans tog midt i en mørk skov, der er fuld af nogle blodtørstige bæster.



12. november 2015

I Kassen #157: The Visit (2015)

Michael Madsen (nej ikke ham, den anden) har begået endnu en dokumentar af tvivlsom karakter. Denne gang er emnet menneskehedens første møde med væsner fra en anden planet, men kan man lave en dokumentar om noget, der normalt er Hollywoods domæne?



5. november 2015

I Kassen #156: Half Past Dead (2002)

Steven Seagal og Ja Rule er sammen igen for første gang! De bliver begge sendt i fængsel på Alcatraz. Eneste problem: Det er samtidigt med at en psykopatisk forbryder tager kontrol med øen, for at få nogle meget værdifulde informationer ud af en dødsdømt fange.



3. november 2015

I Kassen #155: Volcano (1997)

Der er dømt god, gammeldags katastrofefilm, når Tommy Lee Jones med Anne Heche kaster sig ud i at redde L.A. fra en effing vulkan! Der er masser af ild og masser af lava, og mere melodrama end i The Bodyguard!



1. november 2015

Oktober 2015 I Kassen

Her er en oversigt med de film, der er blevet anmeldt I Kassen i Oktober.













31. oktober 2015

I Kassen #154: Bordello of Blood (1996)

Så skal vi endnu engang ud i en gyser, der er inspireret af TV-serien Tales from the Crypt. Dennis Miller er privatdetektiven, der må gå undercover i et bordel, drevet af en modbydelig vampyrdronning!



30. oktober 2015

I Kassen #153: Demon Knight (1995)

Den populære gyser-antologi TV-serie Tales from the Crypt er inspirationen for denne hyggelige, lille gyser, hvor William Sadler må forsvare sig mod en udspekuleret dæmon i form af Billy Zane



26. oktober 2015

I Kassen #152: Momentum (2015)

Olga Kurylenko er den super-seje røver, der bliver mål for nogle meget slemme folk, anført af James Purefoy, da hun ved en fejl stjæler et flashdrive med nogle meget vigtige informationer på. Olga må stikke af, med kuglerne flyvende om ørerne, og nogle gange har hun slet ikke tid til at tage mere end undertøj på!



22. oktober 2015

I Kassen #151: Terminator Genisys (2015)

Tid og rum, samt de fire foregående film, kollapser her i denne femte Terminator film, hvor plottet er det samme som i den første film, men ikke alligevel. Arnold Schwarzenegger er tilbage i titelrollen, men kan filmen måle sig med med forfærdelige 4'er, eller er der en chance for, at den rent faktisk er god?



20. oktober 2015

I Kassen #150: Black Mass (2015)

Dette er historien om den brutale gangster James 'Whitey' Bulger, hans tvivlsomme forbindelse til FBI og alle de folk, der af uransagelig årsager lod ham gøre præcist som han havde lyst til. Endelig en film med bid i til Johnny Depp, der stråler i hovedrollen!



18. oktober 2015

I Kassen #149: Tomorrowland (2015)

Manden der gav os den 4. bedste Mission: Impossible film instruerer, og manden der ødelagde Lost har skrevet manuskriptet. Tomorrowland er en fantastisk, vidunderlig historie om.... øh, altså det er noget med menneskehedens håb for.... Og så er der en fremtidsby, som George Clooney oplevede, da han var barn, men nu er der sket noget, og så er der en ung pige, der vist nok skal gøre noget for at fikse situationen... Vist nok. Men flot ser det ud!



15. oktober 2015

I Kassen #148: San Andreas (2015)

Det helt store, kæmpe, gigantiske, mega jordskælv rammer USA, men heldigvis har vi The Rock og hans lille helikopter så alle kan blive reddet. Men hvis det er okay, starter han lige med alle de storbarmede chicks.