31. marts 2021
Marts 2021 I Kassen
Her er en oversigt med de film, der er blevet anmeldt I Kassen i Marts. Plus links til de I Kassen Talks episoder måneden har budt på.
30. marts 2021
I Kassen Talks #8: league/live
Mere snak om Zack Snyder's Justice League. Update på planerne til Oscar showet. 4K or not. Apollo kortfilm, abort kortfilm og Star Wars scene. Og Spam!
29. marts 2021
I Kassen #738: Spectre (2015)
Fortiden indhenter Bond James Bond i denne 24. officielle film. I forsøget på at løse en opgave for sin tidligere chef kommer agent 007 i kontakt med den hemmelige organisation Spectre, der længe har luret i kulisserne, og han møder deres modbydelige leder. En mand, der nu går under navnet Blofeld.
28. marts 2021
I Kassen #737: Quo vadis, Aida? (2020)
Dette er Bosnien-Hercegovinas officielle bidrag til Bedste Internationale Film Oscar-kategorien. Et intenst drama, der tager os tilbage til krigen i 1995, hvor indbyggerne i byen Srebrenica bliver fanget mellem serbiske soldater og inkompetente FN styrker.
25. marts 2021
I Kassen #736: Nomadland (2020)
I Kassen redaktionen finder det transportable studie frem fra gemmerne og tager afsted mod horisonten i en gammel vogn, for at skide i en spand og finde meningen med livet. Undervejs støder vi på Chloé Zhaos 6 gange Oscar-nominerede drama og svarer på spørgsmålet: Er Nomadland årets film?
22. marts 2021
I Kassen #735: Skyfall (2012)
James Bond er død! MI6's hovedkontor er eksploderet! Og det er alt sammen M's skyld! En mystisk person fra skyggerne truer vores alle sammens favorit efterretningschef med at afsløre navnene på en række undercover agenter. Det ser sort ud. Er vi helt sikre på at Bond er død? Måske burde vi lige tjekke igen?
19. marts 2021
I Kassen #734: Zack Snyder's Justice League (2021)
Så får vi endelig at se, hvordan Zack Snyder gerne have Justice League skulle se ud, før den blev ødelagt af The Man, takket være en intens internet kampagne. Men skulle Snyder bare have ladet hashtags være hashtags og vendt ryggen til sit projekt? Eller bliver Justice League anno 2021 den første film, der vinder BÅDE Nobels litteraturpris OG fredsprisen?
17. marts 2021
I Kassen #733: Boss Level (2020)
Der er dømt Groundhog Day med automatvåben, når Frank Grillo forsøger at overleve den samme blodige dag igen og igen og igen. Kan han løse mysteriet bag denne unikke situation og måske blive et bedre menneske? Eller er han dømt til en skæbne, der er værre end at vågne op til Sonny og Cher hver morgen?
15. marts 2021
I Kassen Talks #7: oscar/part2
Oscar-nomineringerne er her! Oscar-nomineringerne er her! Oscar-nomineringerne er her! Vi kommer med de første reaktioner på de nominerede i alle 23 kategorier. Hvem overraskende? Hvem blev overset? Og hvorfor var Zack Snyders nye Justice League ikke med på listen?
I Kassen #732: Quantum of Solace (2008)
The what of what?! Daniel Craig er tilbage som Bond James Bond i filmen med den umulige titel, og Jesper Christensen er sørme også med igen! Denne gang skal Bond forhindre et statskup i Bolivia (huh?), han skal en tur i operaen (seriøst?) og han skal forsøge at ordne alle de løse tråde, som den forrige film efterlod.
Abonner på:
Indlæg (Atom)
























