6. november 2014

I Kassen #13: The Taking of Deborah Logan (2014)

Found-footage gyser, hvor et dokumentar-filmhold skal følge den Alzheimer-ramte Deborah Logan, mens hun bliver passet af sin datter, i sit livs sidste kapitel. Der går ikke lang tid, før Deborah begynder at opføre sig mærkeligt, men det viser sig, at der er mere på spil end bare sygdommen.



5. november 2014

I Kassen #12: Runaway (1984)

Manden bag Jurassic Park, Michael Crichton, bringer os mere teknologi paranoia i denne oversete 80'er sci-fi film, hvor Tom Selleck spiller politimanden, der jager løsslupne robotter i en nær fremtid. Han kommer op mod selveste Gene Simmons fra KISS, men får hjælp af Penny fra Dirty Dancing.



3. november 2014

I Kassen #11: The Scribbler (2014)

Suki lider af personlighedsspaltning, men er i en helt ny behandling, der skal udradere hendes alternative personligheder. Hun ankommer til udslusningshuset Juniper Tower, klar til at starte på en frisk. Men hvad nu, hvis hun får fjernet alle sine ekstra personligheder og finder ud af, at den, der er tilbage, er en psykopatisk morder?



1. november 2014

Oktober 2014 I Kassen

Her er et galleri med de film, der er blevet anmeldt I Kassen i Oktober.

30. oktober 2014

I Kassen #10: The Anomaly (2014)

Soldaten Ryan er fanget i en situation, han ikke forstår. Han vågner op et fremmed sted, i et fuldstændig fremmed situation, men efter 9 minutter og 47 sekunder mister han bevidstheden og vågner op et nyt sted, i en ny situation. Snart må han stille sig selv spørgsmålet: Kan man redde verden, på mindre end 10 minutter?



28. oktober 2014

I Kassen #9: Species II (1998)

De lavede en Species 2? Og de fik Michael Madsen, Marg Helgenberger og Natasha Henstridge med igen? Så må den jo være god. Et rumvæsen fra Mars slipper løs på Jorden og vores helte må igen ud på jagt, men denne gang møder de en endnu mere skrammende fjende: Nedskæringer.



27. oktober 2014

I Kassen #8: Species (1995)

Who you gonna call? Well, når der er en uterlig alien-menneske hybrid løs, der ligner Natasha Henstridge, så hiver man fat i Gandhi, Mr. Blonde, hende fra CSI og instruktøren af Cocktail. Tid til at snakke 90'er science fiction filmen Species! Men er den uimodståelig tåbelig? Eller bare tåbelig?



25. oktober 2014

I Kassen #7: Stand by Me (1986)

Rob Reiners ikoniske coming-of-age historie følger fire knægte, der tager ud på eventyr for at finde et lig. De forlader deres lille by som børn, men undervejs bliver de tvunget til at vokse op meget hurtigt.

Med Special Guest Star anmelder: Dennis Rosenfeld.



22. oktober 2014

I Kassen #6: Earth to Echo (2014)


De tre drenge Alex, Tuck og Munch ved godt, at de vil blive splittet for alle vinde, når deres lille nabolag skal jævnes med jorden. De beslutter sig derfor for at tilbringe den sidste aften sammen og tage på en hemmelig mission. De følger et mystisk signal ud i ørkenen og finder noget, der vil ændre deres liv for altid.



18. oktober 2014

I Kassen #5: Transformers: Age of Extinction (2014)


Med Brendan Frasers berømte ord fra The Mummy: Tomb of the Dragon Emperor... "Here we go again!" Vi skal ud i fjerde omgang robot-vanvid med Michael Bay, manden der aldrig har fundet en bygning, han ikke kunne vælte. Mark Wahlberg spiller Shia LaBeouf - det er ham man kan se i hjørnet af billedet, mens verden eksploderer i robo-action i denne 12 timer lange film.