Viser indlæg med etiketten weirdo film. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten weirdo film. Vis alle indlæg

7. december 2016

I Kassen #282: Der Nachtmahr (2015)

Den tyske teenagepige Tina kæmper med de samme problemer, som alle andre teenagepiger: Forældrene forstår hende ikke, veninderne synes hun er underlig, og hun kan bare ikke få fat i ham fyren, hun er lun på. Oven i det har Tina et ekstra problem: Et besynderligt lille væsen er trængt ind i hendes liv. Men skabningen er vel bare en metafor for et eller andet, ikke?

13. september 2016

I Kassen #256: Zoom (2015)

Vi skal ud i tre meget forskellige historier i denne besynderlige film. En ung pige vil gerne have større bryster. En succesful action-instruktør vil gerne lave et poetisk drama. Og en model, vil gerne bevise, at hun har mere end sin krop at byde på, ved at skrive en bog. Og hvad har de historier så med hinanden at gøre? Mere end man skulle tro. Kunsten og virkeligheden har det jo med at hænge tæt sammen, men sjældent så tæt som her.

23. august 2016

I Kassen #250: waydowntown (2000)

Fire kollegaer, der keder sig bravt i deres ligegyldige kontorjob, laver et væddemål, hvor de skal blive indendørs så længe som muligt. Det er heldigvis nemt når man bor og arbejder i downtown Calgary, hvor alle bygninger er forbundet. En ting er, at det er praktisk muligt, noget andet er om udfordringen vil drive de fire til vanvid.

22. juni 2016

I Kassen #231: No Stranger Than Love (2015)

Lucy Sherrington er den perfekte pige, fra den mest perfekte lille by. Hun har bare en lille hemmelighed: Hun har startet en affære med en af sine gifte kollegaer. Snart bliver denne hemmelighed dog forværret af en anden hemmelighed. Hendes udkårne falder i et hul. Et stort, sort, bundløst hul. Som pludselig dukker op. Midt i Lucys stue.

22. februar 2016

I Kassen #192: Enter Nowhere (2011)

Den unge kvinde Samantha er faret vild i skoven, men så falder hun over en lille hytte midt i det hele. Her møder hun den unge mand Tom, der har samme problem. Han kan heller ikke finde ud af skoven. I tre dage har han prøvet at komme væk fra hytten, uden held. Hvad fanden er det, der foregår her?



22. december 2015

I Kassen #172: Faults (2014)

Den afdankede Dr. Ansel Roth, der er ekspert i kulter og sekter, bliver bedt om at hjælpe en ung pige af hendes desperate forældre. Hun skal fjernes fra kulten Faults, afprogrammeres og reddes tilbage til virkelighed. Men er den skrøbelige Ansel manden, der kan gøre det?



14. maj 2015

I Kassen #87: Spring (2014)

Evan tager til Italien for at komme væk fra det hele. Her møder han den uimodståelige, smukke Louise og bliver øjeblikkeligt forelsket i hende. Men hvad han ikke ved er, at hans drømmepige gemmer på en grusom hemmelighed.



7. maj 2015

I Kassen #84: Jupiter Ascending (2015)

Wachowski-brødrene vender tilbage med en episk science fiction film, der forsøger at være mere ligegyldig end John Carter, mere vrøvlende end Cloud Atlas og mere larmende end Transformers 4. Er det lykkedes?



31. marts 2015

I Kassen #71: Lost Highway (1997) (Del 2)

David Lynchs Lost Highway er endeløst fascinerende, fuld af muligheder og fortolkninger. I denne episode tager Lynch fan Thomas Rostock og David fat i analyse og tolkning af filmen.

Det er en mega SPOILER episode. Lyt først efter du har set filmen. Og husk at høre vores introduktion til Lost Highway i Del 1.



30. marts 2015

I Kassen #70: Lost Highway (1997) (Del 1)

En jazzmusiker og hans kone begynder en dag at modtage nogle mystiske truende videobånd. Sådan starter David Lynchs Lost Highway, men hvad der derefter sker, er ikke sådan lige til at regne ud. Men vi prøver alligevel. Sammen med kæmpe Lynch fan Thomas Rostock tager David fat i denne klassiker, der er glat som en ål.

Denne episode er en spoiler-fri introduktion til filmen, en hjælp til folk der vil se den første gang, eller måtte opgive at komme igennem den i første forsøg. Hardcore fans kan dog også lytte med som opvarmning til del 2, hvor vi analyserer filmens temaer og symboler.



9. marts 2015

I Kassen #62: Beetlejuice (1988)

Beetlejuice... Beetlejuice... Beetlej--- stop! Tænk dig lige om, før du siger navnet tre gange og inviterer denne tidlige Tim Burton film ind i stuen, for med den følger en larmende, ucharmerende Michael Keaton præstation, der kan vække de døde til live.



12. februar 2015

I Kassen #53: Horns (2013)

Daniel Radcliffe spiller Ig Perrish, en ung mand, der har fundet sit livs kærlighed. Han står dog overfor to problemer: 1) Hans udkårne er blevet myrdet, og 2) alle tror han har gjort det. Og for det ikke skal være løgn, så får han to nye problemer: Et par horn i panden!



5. februar 2015

I Kassen #51: The Adventures of Buckaroo Banzai (1984)

Den legendariske Buckaroo Banzai og hans trofaste team er på vej til at udføre et eksperiment, der vil åbne op for den 8. dimension, takket være en nyopfunden dims. Hvad de ikke ved er, at den skumle Dr. Lizardo planlægger at stjæle dimsen, og de ved heller ikke, at fremmede væsner fra en anden planet holder øje med dem og er klar til at destruere Jorden, for at forhindre, at dimsen falder i de forkerte hænder. Der er også en vandmelon.



3. januar 2015

I Kassen #38: Tusk (2014)

Kevin Smith laver en 180'er på sine karriereplaner og kaster sig ud i denne bizarre historie om en podcaster, spillet af Justin Long, der træder ind i det forkerte hus, hvor den hvalros-fikserede Michael Parks holder til.



3. november 2014

I Kassen #11: The Scribbler (2014)

Suki lider af personlighedsspaltning, men er i en helt ny behandling, der skal udradere hendes alternative personligheder. Hun ankommer til udslusningshuset Juniper Tower, klar til at starte på en frisk. Men hvad nu, hvis hun får fjernet alle sine ekstra personligheder og finder ud af, at den, der er tilbage, er en psykopatisk morder?