Det er sommeren 1963 og alle Shagger (det er en dans, altså)! De fire piger Carson, Melaina, Pudge og Luanne tager til Myrtle Beach for at nyde en sidste vild tur sammen inden de bliver spredt for alle vinde. Det bliver en weekend de sendt vil glemme! Der bliver dans, vilde fester, druk og sex, og alt sker naturligvis til tonerne af et uimodståeligt soundtrack!
Viser indlæg med etiketten teen film. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten teen film. Vis alle indlæg
6. september 2017
9. juli 2017
I Kassen #341: Before I Fall (2017)
Kan man un-bitche en forkælet, egoistisk, populær pige i løbet af een dag? Hvad nu hvis dagen gentager sig igen og igen i en uendelighed? Samantha Kingston vågner op til dét, der burde være den perfekte dag. Det er det bare ikke. Det er en skod dag, der slutter ganske forfærdeligt. Men næste morgen, da Sam vågner op igen, starter dagen forfra. Yup, Before I Fall er Groundhog Day for Snaptchat generationen.
29. juni 2017
I Kassen #338: Cherry (2010)
Den 17-årige Aaron er netop startet på college og er helt uforberedt på det nye liv. Han er dog endnu mere uforberedt på den situation han havner i, da han bliver venner med den 34-årige Linda. Da både Linda og hendes 14-årige datter viser interesse for den stakkels fyr, får han mere at se til end han kan overskue.
26. juni 2017
I Kassen #337: Ask Me Anything (2014)
Katie Kampenfelt er en frisk, ung pige, der taget et år fri fra skolelivet for at finde sig selv. Og for at have sex. Masser af sex. Helst med mænd, der er ældre end hende. Og så skriver hun en blog om det. Katies blog, Undiscovered Gyrl, bliver hurtigt populær, men det viser sig snart, at der ligger mere bag den sexglade, unge piges udskejelser end hun umiddelbart tør indrømme. Specielt overfor sig selv.
14. juni 2017
I Kassen #334: The Outcasts (2017)
To nørd-piger, der konstant bliver moppet af skolens populære pige, beslutter sig for at organisere alle outsiderne og tage magten på skolen! Men kan Star Wars nørder, matematik genier og LARP'ere stå sammen mod de rige og de smarte? Og hvad nu, hvis nørderne har held med deres plan? Kan de overhovedet finde ud af at være øverst på rangstigen?
24. maj 2017
I Kassen #328: Girls Just Want to Have Fun (1985)
Janey vil bare danse, men hendes strenge far og nonnerne på hendes katolske skole kan ikke godkende den slags optøjer. Det stopper dog ikke Janey! Hun vil på TV og hun vil danse, og hun vil danse på TV! Da programmet Dance TV annoncerer, at de holder auditions for at finde nye faste dansere til showet, ser Janey sin chance!
17. maj 2017
I Kassen #326: The Space Between Us (2017)
Gardner Elliot er 16 år og han er det første menneske, der er født på Mars. Har har aldrig mødt sin biologiske far og hans mor døde under fødsel. Nu får han dog muligheden for at besøge Jorden. Videnskabsfolkene frygter, at hans krop ikke kan klare besøget til den blå planet, men Gardner er ligeglad. Med hjælp fra sin penneven, pigen Tulsa, stikker han af fra NASA og tager ud for at finde sin far.
10. maj 2017
I Kassen #324: Middle School: The Worst Years of My Life (2016)
Ballademageren Rafe starter på Hills Village Middle School midt i skoleåret. Dette er hans sidste chance, for dette var det eneste sted, der ville optage ham. Da han ankommer til skolen opdager han, at den onde rektor styrer alt med hård hånd, mens han kræver at eleverne følger hans strenge regelsæt til punkt og prikke. Den slags magtmisbrug finder Rafe sig ikke i, så han beslutter sig for at bryde alle reglerne på skolen.
3. maj 2017
I Kassen #322: One & Two (2015)
De to teenagere Eva og Zac lever en stille tilværelse på en isoleret gård sammen med deres forældre. Man skulle tro, at denne historie udspillede sig i 1800-tallet, eller blandt en familie, der er unaturligt fascineret af filmen Witness, men nej. Der er en HELT anden grund til at denne familie bor langt fra andre mennesker.
30. april 2017
I Kassen #321: Prime Risk (1985)
Fyren Mike og pigen Julie er begge blevet dårligt behandlet af deres bank, så de beslutter sig for at hacke en række kontokort og stjæle penge fra bankens kunder. Desværre falder deres plan sammen med, at en gruppe terrorister forsøger at gøre slemme ting ved USAs banksystem. Og terroristerne ønsker bestemt ikke, at to teenagere blander sig i deres planer.
12. april 2017
I Kassen #316: Just One of the Guys (1985)
Pigen Terry har den perfekte krop, det perfekte liv, den perfekte kæreste. Men hun er en 'hun' og hun har for længst opdaget, at hvis man er en 'han' så får man bedre muligheder her i livet. Så Terry taget en drastisk beslutning: Hun klipper sit lang hår af, klæder sig på som en dreng, og snyder sig ind på en ny skole, for at deltage i en prestigefyldt konkurrence om et sommerjob på en avis.
5. april 2017
I Kassen #315: Private School (1983)
Christine elsker Jim og Jim elsker Christine, så det eneste problem, de har nu er at få arrangeret hvor og hvornår de skal have sex. Imens render alle deres forvirrede, liderlige og ufokuserede venner rundt og prøver at komme i lag med det modsatte køn. Velkommen til Cherryvale Academy for Girls!
17. marts 2017
I Kassen #309: Mischief (1985)
19. februar 2017
I Kassen #302: The First Time (2012)
Dreng møder pige. Sådan starter mange historier. Men hvad nu, hvis denne dreng og denne pige begge er optaget af andre personer? Og hvad nu, hvis de alligevel begynder at snakke sammen? Og hvad nu, hvis den snak udvikler sig til noget mere? Dette starter ikke som en kærlighedshistorien, men hvad nu, hvis det ender med at blive til en alligevel?
16. februar 2017
I Kassen #301: The Edge of Seventeen (2016)
Hailee Steinfeld spiller den 17-årige Nadine, der får sit allerede kaotiske liv totalt destrueret, da hendes bedste veninde bliver kæreste med hendes storebror. Pludselig er Nadine helt alene i verden. Det hele er slut. Hun kan jo nærmest lige så godt lægge sig i graven.
2. februar 2017
I Kassen #297: Picture Day (2012)
Tatiana Maslany spiller pigen Claire, der mangler fokus i sit liv og bliver tvunget til at gå sidste år af high school om. Her møder hun knægten Henry, som hun babysittede i tidernes morgen. Han kæmper for at finde en plads i skolen, hun kæmper for at slippe ud af den. Måske kan de hjælpe hinanden med at komme videre? Det kan også være, at de ender med at skabe endnu mere kaos i hinandens liv...
28. december 2016
I Kassen #287: Good Kids (2016)
Fire stræber elever opdager, at de helt er gået glip af de sociale aspekter omkring high school. De er aldrig blevet inviteret til en fest, de har ikke prøvet at være fulde, og ingen af dem har haft sex. Men det skal der rådes bod på i denne sommer! Denne sommer skal de prøve alt! ALT!
7. december 2016
I Kassen #282: Der Nachtmahr (2015)
Den tyske teenagepige Tina kæmper med de samme problemer, som alle andre teenagepiger: Forældrene forstår hende ikke, veninderne synes hun er underlig, og hun kan bare ikke få fat i ham fyren, hun er lun på. Oven i det har Tina et ekstra problem: Et besynderligt lille væsen er trængt ind i hendes liv. Men skabningen er vel bare en metafor for et eller andet, ikke?
21. november 2016
I Kassen #277: Anti (2016)
Roden Simon og hans bedste ven Frede bor i Faxe Ladeplads og det er lige så spændende, som det lyder. En dag finder Simon på, at han vil lave graffiti. Han tager til København og ender sammen med en graffiti gruppe kaldet Chaos. Men er der nogen fremtid i dén karriere? Frede er i hvert fald ikke overbevist om, at dette er en god idé.
10. november 2016
I Kassen #273: Triple Dog (2010)
Det er pigeaften I Kassen! Vi har allerede spist pizza og snakket om alle drengene i klassen, så hvad skal vi lave nu? Hvad med en omgang Triple Dog? En slags avanceret 'truth or dare', hvor udfordringer bliver gradvist værre og værre. Det kan da bestemt ikke gå galt, vel?
Abonner på:
Indlæg (Atom)



















