Viser indlæg med etiketten rumfilm. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten rumfilm. Vis alle indlæg

1. maj 2023

I Kassen #949: 65 (2023)

Vi har the 411 on 65! Kylo Ren smider lyssværet og tager tilbage til dengang dinosaurerne herskede på Jorden. Han er rummanden, der styrter ned på vores lille planet ved en fejl og må kæmpe mod de blodtørstige bæster for at redde en lille pige!

10. august 2022

I Kassen #879: Wing Commander (1999)

Freddie Prinze Jr. og Matthew Lillard slås mod rumvæsener i denne filmatisering af det populære computerspil Wing Commander. Er dette filmen, der vil minde os om, at computerspil godt kan levere materiale til en effektiv spillefilm, eller vil vi alle sammen ønske, at de havde lavet en Pong: The Movie i stedet, når denne film er overstået?

5. april 2022

I Kassen #846: Moonfall (2022)

Åh nej, så går Jorden under igen-igen! Og endnu engang har Roland Emmerich ansvaret. Denne her gang kaster han intet mindre end Månen i hovedet på os! Men før vi bliver begravet i ost og tidevand, så skal vi lige prøve at redde hele verden med en desperat rumfærgemission!

29. december 2021

I Kassen #821: Fast & Furious 9 (2021)

Dom og hans crew er tilbage (det er alle andre karakterer, der nogensinde har været inkluderet i denne franchise, lige meget om de er levende eller døde, i øvrigt også, plus en shitload af nye karakterer) og denne gang skal de redde verden fra et super mega farlige super mega våben! Det bliver vildt! Det bliver voldsomt! Men bliver det godt?

10. december 2021

I Kassen #815: Jason X (2001)

Jason i spaaaaaaace! Endelig er vi nået frem til den film, vi er overbevist om vil være den bedste Fredag den 13. film! Hvorfor? Fordi Jason X foregår i rummet. Så, passer det? Er vores tålmodighed blevet belønnet, eller den denne film lige så skod som 9'eren?

8. maj 2021

I Kassen #748: Cosmic Sin (2021)

Bruce Willis skal redde verden igen igen i denne science fiction film om menneskehedens første møde med en fremmed race. Spørgsmål er naturligvis: Kan han redde sig selv fra strømmen af ligegyldigt ventrehåndsarbejde? Er dette filmen, der kan minde os om, at Willis stadig er en filmstjerne?

24. april 2021

I Kassen #744: Stowaway (2021)

En to års lang mission til Mars med Anna Kendrick? Ja tak, sign me up! Stowaway følger tre astronauter, der netop er startet på en lang rejse mod den røde planet, da de opdager en fjerde passager, der har forvildet sig ombord! Kan missionen understøtte en ekstra person, eller skal der tages drastiske tiltag i brug for at forhindre dødbringende konsekvenser for de øvrige besætningsmedlemmer?

12. januar 2021

I Kassen #711: Breach (2020)

Bruce Willis, Rachel Nichols og en tilfældig dude, der ligner én, instruktøren skylder en tjeneste, må kæmpe mod en mystisk organisme, der har invaderet deres rumskib. Skibet er på vej mod en ny jord med 300.000 uskyldige mennesker i lasten, og hvis vores helte ikke kan stoppe truslen er alle ombord dødsdømte!

24. december 2020

I Kassen #704: The Midnight Sky (2020)

George Clooney. Is og kulde. Rumskib. Er The Midnight Sky den perfekte film for I Kassen? Lukker Netflix ned for 2020 med et brag? Er en film om Jordens undergang den perfekte måde, at slutte året på? Vi undersøger sagen, hjemme fra sofaen, for dette er endnu en stort lanceret streaming premiere!

26. juni 2020

I Kassen #641: Solar Crisis (1990)

Jorden er så godt som færdig! Et dødbringende soludbrud vil riste os levende om blot få dage. Menneskehedens eneste håb er en selvmordsmission mod Solen, anført af den tapre Kaptajn Kelso og hans besætning af B-skuespillere! Ja, det er tid til at snakke Solar Crisis, en af de største science fiction fiaskoer i nyere tid!

18. januar 2020

I Kassen #590: Lucy in the Sky (2019)

Hvad laver Lucy i skyen? Noget med diamanter, måske? Natalie Portman spiller astronauten Lucy, der kun kan fokusere på een ting efter en tur i rummet: Hun vil tilbage i skyen! Lucy bliver mere og mere besat af tanken, og stille og roligt begynder hendes liv at falde fra hinanden.

28. december 2019

I Kassen #585: The Mandalorian - Episode 3-8 (2019)

Så har vi fat i resten af første sæson af Star Wars serien The Mandalorian. Mandy har besluttet sig for at forråde sine dusørjæger-principper og redde det væsen han blev bedt om at hente i episode 1! Nu er han på vej ud i galaksen for at finde et sted at gemme sig for alle de onde folk, der nu pludselig jager ham.

2. december 2019

I Kassen #566: 3022 (2019)

Så er der drama i rummet! Fire astronauter på en fjern rumstation mister alt kontakt med Jorden. Da de begynder at mistænke, at Jorden muligvis er helt destrueret og at de er de de sidste mennesker i universet, må de tage nogle hårde beslutninger angående deres fremtid.

27. oktober 2019

I Kassen #554: Space Cowboys (2000)

Gode gamle Clint skal en tur ud i rummet, sammen med tre gode gamle venner, i dette lette rumeventyr! Da en gammel satellit går i udu må NASA bede fire gamle mænd trække i rumdragterne for at løse dét problem, som ingen af deres unge, smarte eksperter kan løse.

19. september 2019

I Kassen #544: Ad Astra (2019)

Pitt in spaaaaaaaace! Så skal Brad Pitt redde verden, ja faktisk hele universet! Pitt spiller astronauten Major Roy McBride, der må på en tophemmelig mission ud i verdensrummet for at stoppe et dødbringende, mystisk fænomen, der muligvis har noget at gøre med den mission, der kostede hans far livet for mange år siden. Han skal bare huske een ting: Never get out of the capsule. Unless you're going all the way.

15. marts 2019

I Kassen #500: Gravity (2013)

Space er på ingen måde The Final Frontier! Det er faktisk det første sted vi løber hen, lige så snart vi har chancen for det. Vi elsker rumfilm, så derfor er det lidt underligt, at vi ikke har anmeldt Gravity I Kassen tidligere. Men godt det samme, for dette er jo den perfekte anmeldelse at fejrer episode #500 med!


25. oktober 2018

I Kassen #467: First Man (2018)

Ryan Gosling spiller Neil Armstrong i denne intense, sandfærdige historie, der handler om kampen for at sætte det første menneske på Månen. Vi følger den afdæmpede Neil fra hans første kontakt med rumprogrammet til den historiske begivenhed, mens vi ser hvordan hans livsfarlige job påvirker han familie.

2. april 2017

I Kassen #314: Life (2017)

Seks astronauter på Den Internationale Rumstation får mere end frysetørret kylling i karry at se til, da en fremmed organisme slipper ud på stationen. Men bare rolig, der er masser af hardcore folk ombord til at takle problemet: Vi har både Deadpool, Prince of Persia og hende, der gav Tom Cruise en røvfuld i M:I-5!

22. december 2016

I Kassen #286: Passengers (2016)

Ham fyren fra dén med dinoerne og hende pigen fra dén med buen vågner op sammen på et rumskib, 90 år for tidligt. Man ved det her er en science fiction film, fordi Chris Pratt har dårlig samvittighed over, at Jennifer Lawrence må tilbringe resten af sit liv sammen med ham. Men udover dreng-møder-pige-på-rumskib, hvad har Passengers ellers at byde på?

14. november 2016

I Kassen #275: Capsule (2015)

Den britiske astronaut Commander Guy Taylor er netop rejst ud i rummet, som det første menneske nogensinde. Året er 1959, rumkapløbet er i fuld sving og Taylor må nu kæmpe en hård kamp for at holde sig selv i live og for at komme hjem i eet stykke.