Viser indlæg med etiketten romantisk. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten romantisk. Vis alle indlæg

19. februar 2017

I Kassen #302: The First Time (2012)

Dreng møder pige. Sådan starter mange historier. Men hvad nu, hvis denne dreng og denne pige begge er optaget af andre personer? Og hvad nu, hvis de alligevel begynder at snakke sammen? Og hvad nu, hvis den snak udvikler sig til noget mere? Dette starter ikke som en kærlighedshistorien, men hvad nu, hvis det ender med at blive til en alligevel?

26. november 2016

I Kassen #279: Chalet Girl (2011)

Omstændighederne tvinger pigen Kim til at tage et job som tjenestepige i en rig familiens skihytte. Hun passer på ingen måde ind i dette univers, men efterhånden finder hun sig alligevel til rette. Hun lærer at snowboarde og hun får et godt øje til familiens søn. Men kan der komme noget godt ud af det?

2. november 2016

I Kassen #271: Nerve (2016)

Så er det tid til at spille Nerve - det er det spil, alle de seje børn er med i, hvor det gælder om at udføre udfordringer, samle 'followers' og score penge. Vee (Emma Roberts) vil også gerne være sej, selvom hun ikke er den mest udfarende person i verden. Hun melder sig til Nerve og det bliver startskuddet til en vild aften, hvor hun møder en fyr, bryder mere end én lov og muligvis ender ude, hvor hun ikke kan bunde.

27. oktober 2016

I Kassen #269: This Beautiful Fantastic (2016)

Bella Brown lever en stille, ordnet tilværelse indtil en dag, hvor hun pludselig bliver revet ud af sine trygge rammer. Hendes sure nabo går pludselig amok over, hvor forfærdelig hendes have ser ud. Uden egentlig at ville det, får Bella pludselig en hushjælp, og hun møder også en charmende ung mand. Stik mod alle hendes planer bliver Bella kastet ud i sit eget lille eventyr, der tvinger hende til at prøve at leve livet, i stedet for bare at overleve.

21. oktober 2016

I Kassen #267: Great Expectations (1998)

Den er baseret på Charles Dickens' klassiske dannelsesroman. Den forsøger at træde i samme fodspor som David Lean. Folk, der gerne vil have de rigtige meninger (men som helst ikke vil tænke selv) bør hade den. Og den er instrueret af manden bag Harry Potter 3, der ikke engang selv kan lide den. Men hvad nu, hvis denne 1998 udgave af Great Expectations i virkeligheden er et overset mesterværk?

30. juli 2016

I Kassen #242: Equals (2015)

I et iskoldt fremtidssamfund, hvor følelser er blevet forbudt møder vi Silas - en perfekt borger, der følger reglerne til punkt og prikke. Indtil han en dag opdager pigen Nia. Det går op for ham, at hun rent faktisk har følelser, men bare skjuler dem for samfundet. Snart begynder Silas også at få følelser... for hende.

22. juni 2016

I Kassen #231: No Stranger Than Love (2015)

Lucy Sherrington er den perfekte pige, fra den mest perfekte lille by. Hun har bare en lille hemmelighed: Hun har startet en affære med en af sine gifte kollegaer. Snart bliver denne hemmelighed dog forværret af en anden hemmelighed. Hendes udkårne falder i et hul. Et stort, sort, bundløst hul. Som pludselig dukker op. Midt i Lucys stue.

24. maj 2016

I Kassen #220: You're the Worst: Season 2 (2015)

Det skulle bare have været en one night stand, men nu bor Jimmy og Gretchen pludselig sammen og nu starter en intens kamp for ikke at være et almindeligt, kedeligt par. Og som om det ikke var nok, bliver deres forhold snart sat på en hård prøve fra en helt uventet udfordring.



22. maj 2016

I Kassen #219: The Mortal Instruments: City of Bones (2013)

Den unge pige Clary lever et helt almindeligt liv, indtil hun får øjnene op for en skjult verden, fuld af dæmoner, trolddom og mærkelige væsner. Det viser sig, at Clary har en helt specielt rolle at spille i denne verden, hun er en vigtig brik i et spil, der kan afgøre hele menneskehedens skæbne. Hvis bare hun kunne fokusere på noget andet end den dér dreamy fyr, hun lige har mødt.



16. maj 2016

I Kassen #217: You're the Worst: Season 1 (2014)

Jimmy møder Gretchen til et bryllup. De er begge modbydelige, kyniske mennesker, der ikke er bange for at træde andre over tæerne. Naturligvis havner de i seng sammen, overbevist om at dette bare skal være et one night stand. Men hvad nu, hvis deres møde er starten på noget større? Hvad nu, hvis disse to mennesker, som ingen andre kan holde ud, rent faktisk passer perfekt sammen?



30. april 2016

I Kassen #212: Blame It on Rio (1984)

Michael Caine tager på ferie til Rio, har sex med sin gode vens teenage datter og det resulterer i en sød, romantisk komedie! Eller også ikke. Tag med en tur på den topløse strand i denne film, der på alle mulige måder er forkert.



28. april 2016

I Kassen #211: Laggies (2014)

Megan er nået en alder, hvor hun ikke længere kan undslippe det voksne og ansvarlige liv, så hun stikker af fra det! I et forsøg på at få styr på sin fremtid gemmer denne vokse kvinde sig i en uge hos sin nye veninde, teenageren Annika, til stor undren for dennes far!



11. april 2016

I Kassen #205: Mr. Right (2015)

Det er den velkendte historie: Skingrende skør pige med et totalt kaotisk kærlighedsliv møder dansende, psykopatisk lejemorder. Det slår gnister og de falder pladask for hinanden. Men er han nu også Mr. Right? Hvad med alle de dér mord, han render og laver? Eller hvad med alle de folk, der prøver at slå ham ihjel? Det bliver ikke den nemmeste romance i verden!



8. april 2016

I Kassen #204: Empire Records (1995)

Så er det REX MANNING DAY! Så naturligvis hiver vi fat i klassikeren Empire Records. Den er et vanvittigt sammensurium af sjove og mærkelig optrin, den har et perfekt soundtrack, den er proppet med folk, der senere blev stjerner, og den var en dundrende fiasko, da den oprindeligt havde premiere. Med andre ord: Den har alt, hvad en god kult film skal have!



29. marts 2016

I Kassen #201: Carol (2015)

Denne stille og reserverede ekspedient Therese møder overklasse fruen Carol og pludselig slår det gnister, men året er 1952 og tiden er endnu ikke moden til at acceptere to kvinders kærlighed til hinanden. Det er den simple historie i Todd Haynes uimodståeligt delikate, Oscar-nominerede kærlighedsdrama.



14. februar 2016

I Kassen #189: Crimson Peak (2015)

Den unge pige Edith Cushing kan se spøgelser, og hun begynder at se dem igen, da hun gifter sig med den charmerende Thomas Sharpe og flytter til hans faldefærdige gods. Der er noget mystisk i dette hus. Der er noget mystisk i kælderen. Der er noget mystisk med Thomas og hans søster Lucille. Men der er absolut ikke noget mystisk ved filmens fantastiske billeder, de er leveret af den danske mesterfotograf Dan Laustsen!



25. juli 2015

I Kassen #115: Roller Boogie (1979)

Linda Blair spiller hovedrollen i denne klassiske rulleskøjtefilm om den rige pige Terry, der møder den talentfulde rulleskøjterdanser Bobby, og sammen beslutter de sig for at træne til en stor rulleskøjtekonkurrence. Der bliver tid til lidt kærlighed, lidt ballade, en masse dans og en masse diskomusik.



1. december 2014

I Kassen #23: While You Were Sleeping (1995)

Sandra Bullock er forelsket i en mand, hun aldrig har mødt, men da han går i koma ser hun sin chance for at score ham. Det en del mindre creepy end det umiddelbart lyder som om, for det her er en af de bedste moderne julefilm, der findes!