Viser indlæg med etiketten post-apokalyptisk. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten post-apokalyptisk. Vis alle indlæg

9. maj 2023

I Kassen #951: Last Sentinel (2023)

I en nær fremtid, midt i havet mellem to nationer i krig finder vi udposten Sentinel. Her forsøger en lille besætning at holde modet oppe, på trods af, at de er totalt isolerede og ikke ved om hverken deres venner eller fjenden stadig er i live.

12. januar 2022

I Kassen #824: Mother/Android (2021)


Søde, lille Chloë Grace Moretz er den gravide kvinde, der sammen med sin kæreste må kæmpe sig igennem en grusom verden, hvor androider er gået amok og har dræbt det meste af menneskeheden. Fun times!

6. november 2021

I Kassen #804: Finch (2021)

Tom Hanks er ikke Palle alene i verden. Han er Finch i denne post-apokalyptiske historie om en mand og hans hund og hans nye robot, der må ud på en farefuld rejse igennem en ødelagt verden, hvor selv solens stråler er dødbringende.

10. juni 2021

I Kassen #758: Awake (2021)

Alt elektronik i verden bryder sammen og pludselig kan ingen mennesker sove! Det er udgangspunket for denne science fiction thriller. Men er Awake en film man kan holde sig vågen til, eller bør de søvnudfordrede straks starte et Netflix abonnement? I Kassen har undersøgt sagen.

24. december 2020

I Kassen #704: The Midnight Sky (2020)

George Clooney. Is og kulde. Rumskib. Er The Midnight Sky den perfekte film for I Kassen? Lukker Netflix ned for 2020 med et brag? Er en film om Jordens undergang den perfekte måde, at slutte året på? Vi undersøger sagen, hjemme fra sofaen, for dette er endnu en stort lanceret streaming premiere!

6. februar 2020

I Kassen #594: Endzeit (2018)

Tysk zombie film med Trine Dyrholm! Tag den! Det er sgu ikke hver dag man falder over det. Endzeit udspiller sig i en verden, hvor det meste af Jordens befolkning er døde. Der er kun 2 byer tilbage. En pige vil fra den ene by til den anden, men det er lettere sagt end gjort.

11. juli 2019

I Kassen #526: Captive State (2019)

Menneskeheden har tabt kampen. Rumvæsener har invaderet vores planet og overtaget kontrollen. De holder nu menneskehedens skæbne i deres hule hånd. En undergrundsbevægelse planlægger dog et dristigt modtræk, og måske får knægten Gabriel, der allerede har mistet sin familie til rumvæsnerne, en vigtig rolle at spille i denne oprørsbevægelse.

30. marts 2019

I Kassen #504: Screamers (1995)

Så skal vi til en fremmed planet i år 2078, hvor en gruppe nedslidte soldater udkæmper en kamp, der aldrig synes at ende. Soldaterne er alle mål for nogle dødbringende dræbermaskiner, kaldet "screamers", der hærger planeten og dræber alt med en puls! Low-budget science fiction i bedste 90'er stil!

18. marts 2019

I Kassen #501: Mortal Engines (2018)

Peter Jackson er en af hovedkræfter bag denne Young Adult filmatisering, der tager os til en grum post-apokalyptisk verden, hvor byer har fået hjul på og kører rundt og spiser hinanden! Heldigvis er det ikke helt så vanvittigt som det lyder!

6. marts 2019

I Kassen #498: Final Fantasy: The Spirits Within (2001)

En grum post-apokalyptisk fremtidsvision. En heltinde, der kun består af pixler, men alligevel blev udnævnt til nr. 87 på Maxim Magazines "Hot 100" liste. Og en historie, der ligger et sted mellem ren volapyk og hippie febervildelser. Men hvordan ser Final Fantasy: The Spirits Within ud, når vi tager et kig på den, 18 år efter premieren?

22. december 2018

I Kassen #482: Bird Box (2018)

Naturligvis er det passende, at I Kassen kigger nærmere på en film, der hedder Bird Box! Susanne Bier instruerer Sandra Bullock i hovedrollen på dette apokalyptiske mareridt, hvor folk dør lige pludseligt, med mindre de holder øjnene lukkede.

29. maj 2018

I Kassen #428: Maze Runner: The Death Cure (2018)

Dødsstjernen skal springes i luften, den hellige gral skal findes, Zion skal reddes og vores stakkels helt Thomas skal redde verden fra den dødbringende virus The Flare. Det er hårdt at komme igennem tredje del af en trilogi, men der er ingen vej udenom, vi skal have Maze Runner serien afsluttet med dette sidste kapitel, The Death Cure.

17. marts 2018

I Kassen #407: The Humanity Bureau (2017)

I denne lidt for realistiske fremtidsvision møder vi Nicolas Cage som en agent for The Humanity Bureau, der har til opgave at rejse rundt i USA og sørge for at uproduktive borgere bliver fjernet, så de ikke dræner samfundets ressourcer. En dag får han til opgave at smide en ung mor og hendes søn ud af deres hus, og dét bliver dråben, der får bægeret til at flyde over.

29. juli 2017

I Kassen #346: The Bad Batch (2016)

Så skal vi en tur ud i ødemarken med Keanu Reeves og Jim Carrey, nej vent, kom tilbage! Dette er historien om en ung pige, der må overleve midt i en Mad Max-lignende fremtid, men det er svært når der render kannibaler rundt i nabolaget! The Bad Batch er en intens indie film, med en helt speciel stemning!

26. marts 2017

I Kassen #312: Atomica (2017)

En gang i fremtiden er verden afhængig af energiforsyningen fra en high-tech atomreaktor, der ligger isoleret i et stråleramt område. Da man mister kontakten til faciliteten må en ung ingeniør tage ind i det dødsensfarlige område, for at undersøge sagen.

7. februar 2017

I Kassen #298: The Girl with All the Gifts (2016)

Melanie er en frisk pige, der møder hver dag med en nysgerrighed og masser af spørgsmål. Hun er en af den sjældne slags børn, der faktisk elsker at gå i skole. Hun elsker at lære og så elsker hun sin lærer Justineau. Og hun har slet ikke noget imod soldaterne, der med frygt ansigtet henter hende hver morgen. Det rør hende heller ikke, at hendes arme, ben og hoved skal spændes fast før hun kan forlade sin celle. Hun vil bare ud og opleve den spændende verden!

20. september 2016

I Kassen #258: Attack on Titan, Part 1 & 2 (2015)

For 100 år siden fortærede menneskeædende kæmper det mest af Jordens befolkning. Nu lever de få overlevende i frygt bag kæmpe mure. Kæmperne er ikke blevet set siden, så måske er faren drevet over? Det tror de tre teenageren Eren, Armin og Mikasa  i hvert fald, indtil en hidtil uset gigantisk kæmpe pludselig brager gennem muren.

18. august 2016

I Kassen #248: Daylight's End (2016)

Teamet bag Sinners and Saints er tilbage med denne post-apokalyptiske monster film, om en gruppe desperate overlevende, der prøver at finde en vej til en bedre tilværelse. Mellem dem og friheden står en flok blodtørstige bæster, men der er også hjælp at hente fra en nådesløs mand, der har viet sit liv til at jage monstrene.

13. april 2016

I Kassen #206: The 5th Wave (2016)

Rumvæsnerne er ankommet og har indledt en række dødbringende angreb, for at få udryddet menneskeheden. Midt i den hele møder vi den unge Cassie, der er blevet separeret fra sin familie og må kæmpe sig vej til dem igennem en verden i ruiner. Imens forbereder rumvæsnerne den 5. angrebsbølge, for at få bugt med de sidste overlevende.



21. januar 2016

I Kassen #182: 400 Days (2015)

Fire personer skal tilbringe 400 dage i en underjordisk bunker, som en del af et eksperiment - en simuleret mission til Mars. Der går dog ikke lang tid før astronauterne mistænker, at deres oplevelser ikke bare er en simulering. Er der gået noget helt galt med eksperimentet? Eller er de bare udsat for et velgennemtænkt psykisk pres?