Viser indlæg med etiketten Love story. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Love story. Vis alle indlæg

6. marts 2020

I Kassen #602: Queen & Slim (2019)

Angela og Ernest er på en virkelig dårlig date sammen, men de har ingen anelse om, at denne aften er på vej til at blive så meget værre. Da de er på vej hjem bliver parret stoppet af politiet. De er sorte, politimanden er hvid og situation får et dramatisk, tragisk udfald. Betjenten bliver dræbt i selvforsvar og Angela og Ernest må stikke af sammen.

30. april 2019

I Kassen #512: The Man with the Magic Box (2017)

Adam kan ikke huske hvor man kommer fra. Han synes ikke at passe ind her i Warszawa anno 2030. Snart begynder han at lide af mystisk anfald og ser syner, der synes at udspille sig i 1952. Da han finder en gammel radio begynder han at mistænke, at det er en slags tidsmaskine. Denne science fiction film er polsk, men det skal man ikke lade sig skræmme (for meget) af.

6. juli 2018

I Kassen #439: Duck Butter (2018)

De to kvinder Naima og Sergio mødes, bliver forelsket og beslutter sig for at lave et eksperiment. I et forsøg på at ræse igennem alle de problemer, der kan opstå i et parforhold, vil de tilbringe de næste 24 timer sammen nonstop. Hver time skal de have sex, og når de ikke har sex skal de snakke sammen og lære hinanden rigtigt godt at kende!

8. maj 2018

I Kassen #422: Adventures in Public School (2017)

Liam er blevet undervist hjemme af sin mor hele sit liv. Nu er det dog tid til at tage den afgørende eksamen og i den forbindelse må Liam for første gang møde op på den rigtige skole. Her ser han noget, han aldrig nogensinde har set før... En rigtig levende pige! Liam bliver øjeblikkeligt forelsket og beslutter sig for at tage sin uddannelse i egne hænder.

27. april 2018

I Kassen #419: Mystic Pizza (1988)

Julia Roberts, Annabeth Gish og Lili Taylor spiller de tre barndomsvenner Daisy, Kat og Jojo, der bor i den lille by Mystic og arbejder i et pizzeria. Vi følger dem i en turbulent tid, hvor de bliver forelskede og får deres hjerter knust, mens de bekymrer sig om, hvad fremtiden skal bringe. Det er tid til at finde Kleenex og Snuggies frem!

10. april 2018

I Kassen #414: The Relationtrip (2017)

Liam og Beck er slet ikke interesserede i at få en kæreste. Slet ikke. Så når de tager på weekendtur sammen er det ikke for at blive forelskede eller starter et forhold. Slet ikke. De er bare venner og de skal bare hygge sig. Og det kan bestemt ikke gå galt. Slet ikke.

20. marts 2018

I Kassen #408: ToY (2016)

Den unge kunstner Chloe er i gang med et projekt, hvor hun interviewer prostituerede. En dag møder hun den modne callgirl Kat og de indleder et forhold. De to kvinder har dog kurs mod afgrunden. Mørket er ved at sprede sig i begge deres liv, og spørgsmålet er om denne passionerede affære er nok til at stoppe det uundgåelige.

11. marts 2018

I Kassen #405: Are We Not Cats (2016)

Et forhold mellem det fortabte pjok Eli og den meget syge Anya har muligvis ikke nogen fremtid, mest fordi de hver især ikke rigtig synes at have en fremtid. Det stopper dog ikke denne film fra at prøve at få stablet en meget usædvanlig kærlighedshistorie på benene. Servicemeddelelse #1: Der er ingen katte i filmen. Servicemeddelelse #2: Filmen indeholder folk, der spiser hår.

21. marts 2017

I Kassen #310: Grandview, U.S.A. (1984)

Den 18-årige Tim Pearson drømmer om at slippe ud af sin fødeby, Grandview, Illinois. Michelle Cody drømmer op at redde sin fars Demolition Derby bane, men det ser sort ud. Og Ernie 'Slam' Webster, den mest populære racerkører på selvsamme bane, drømmer bare om ikke at have en utro kone. Disse tre skæbner er på vej i hver deres retning, men hvad sker der, når de støder frontalt ind i hinanden?

22. december 2016

I Kassen #286: Passengers (2016)

Ham fyren fra dén med dinoerne og hende pigen fra dén med buen vågner op sammen på et rumskib, 90 år for tidligt. Man ved det her er en science fiction film, fordi Chris Pratt har dårlig samvittighed over, at Jennifer Lawrence må tilbringe resten af sit liv sammen med ham. Men udover dreng-møder-pige-på-rumskib, hvad har Passengers ellers at byde på?

21. oktober 2016

I Kassen #267: Great Expectations (1998)

Den er baseret på Charles Dickens' klassiske dannelsesroman. Den forsøger at træde i samme fodspor som David Lean. Folk, der gerne vil have de rigtige meninger (men som helst ikke vil tænke selv) bør hade den. Og den er instrueret af manden bag Harry Potter 3, der ikke engang selv kan lide den. Men hvad nu, hvis denne 1998 udgave af Great Expectations i virkeligheden er et overset mesterværk?

6. oktober 2016

I Kassen #263: 100 Girls (2000)

Matthew har fundet drømmepigen! Han har haft sex med hende, det var fantastisk og de to er perfekte for hinanden. Der er bare lige et problem: Han ved ikke hvordan hun ser ud, for de to mødte hinanden i en mørk elevator under en strømafbrydelse. Men han ved, hvor hun bor: I et kollegie sammen med 99 andre piger!

15. august 2016

I Kassen #247: Imagine Me & You (2005)

Rachel og Luce mødes og det er kærlighed ved første blik. Eneste problem: De mødes ved Rachels bryllup! Rachel er netop blevet gift med fyren Heck, som hun holder meget af, og så er hun er jo i øvrigt ikke lesbisk. Eller er hun? Hun kan i hvert fald ikke få Luce ud af tankerne og snart må Rachel træffe et hårdt valg.

27. maj 2016

I Kassen #221: Mirror Mirror (2012)

Eventyret om Snehvide får her en moderne fortolkning fra ham, der lavede R.E.M.'s Losing My Religion video. Vi får Phil Collins datter i hovedrollen, tvillingerne fra The Social Network som prinsen og hende luderen fra Pretty Woman, som den onde dronning.



24. maj 2016

I Kassen #220: You're the Worst: Season 2 (2015)

Det skulle bare have været en one night stand, men nu bor Jimmy og Gretchen pludselig sammen og nu starter en intens kamp for ikke at være et almindeligt, kedeligt par. Og som om det ikke var nok, bliver deres forhold snart sat på en hård prøve fra en helt uventet udfordring.



16. maj 2016

I Kassen #217: You're the Worst: Season 1 (2014)

Jimmy møder Gretchen til et bryllup. De er begge modbydelige, kyniske mennesker, der ikke er bange for at træde andre over tæerne. Naturligvis havner de i seng sammen, overbevist om at dette bare skal være et one night stand. Men hvad nu, hvis deres møde er starten på noget større? Hvad nu, hvis disse to mennesker, som ingen andre kan holde ud, rent faktisk passer perfekt sammen?



14. maj 2016

I Kassen #216: Beautiful Creatures (2013)

Ethan bliver forelsket i den nye pige i klassen, Lena. Hun er ikke som de andre piger. Hun er VIRKELIG ikke som de andre piger. Lena og hendes familie er hekse, og Ethan bliver pludselig blandet ind i en farlig situation, fuld af mørke kræfter, forbandelser og trolddom.



11. april 2016

I Kassen #205: Mr. Right (2015)

Det er den velkendte historie: Skingrende skør pige med et totalt kaotisk kærlighedsliv møder dansende, psykopatisk lejemorder. Det slår gnister og de falder pladask for hinanden. Men er han nu også Mr. Right? Hvad med alle de dér mord, han render og laver? Eller hvad med alle de folk, der prøver at slå ham ihjel? Det bliver ikke den nemmeste romance i verden!



3. marts 2016

I Kassen #194: Take Me Home Tonight (2011)

Kalenderen siger 1988. High school dagene er for længst overstået for Matt Franklin, der nu skal finde ud af, hvad han vil med resten af sit liv. Men så får Matt chancen for at gå til en fest med pigen Tori, der er hans "hende-der-forsvandt". Det må ikke gå galt! Denne her gang må han tage sig sammen og få hendes telefonnummer. Alt står på spil! Det bliver årtiets fest!



15. august 2015

I Kassen #125: My Boyfriend's Back (1993)

Johnny elsker Missy. Han vil gøre alt for at få en date med hende til den store afgangsfest. Desværre bliver Johnny skudt og dør. Men tro ikke det afholder ham fra en date med Missy! Skingrende vanvittig komedie, med en meget imponerende rolleliste.