30. juli 2016

I Kassen #242: Equals (2015)

I et iskoldt fremtidssamfund, hvor følelser er blevet forbudt møder vi Silas - en perfekt borger, der følger reglerne til punkt og prikke. Indtil han en dag opdager pigen Nia. Det går op for ham, at hun rent faktisk har følelser, men bare skjuler dem for samfundet. Snart begynder Silas også at få følelser... for hende.

27. juli 2016

I Kassen #241: The American Side (2016)

En lurvet privatdetektiv, en forsvunden kvinde, et mystisk design fra en genial opfindelse. Det er bare nogle af elementerne i denne neo noir detektivhistorie, der måske nok kæmper med et lavt budget, men til gengæld har en tyk, avanceret historie og er proppet med referencer til noir klassikere.

23. juli 2016

I Kassen #240: Figures in a Landscape (1970)

To mænd er på flugt igennem et ufremkommeligt bjergområde, jaget af en sort helikopter. Det er stort set det eneste vi ved om plottet i denne 70'er thriller, der kombinerer periodens klassiske paranoia stemning med en intens 'mennesket mod naturen'-historie.

19. juli 2016

I Kassen #239: 10 Cloverfield Lane (2016)

Der sidder tre mænd på en tømmerflåde. Nej vent, der sidder to mænd og en pige i en bunker. Oppe på overfladen er hele menneskeheden muligvis blevet udryddet, eller også ikke. Og måske er dette en slags opfølger til monsterfilmen Cloverfield, eller også er det ikke. Det eneste vi ved med sikkerhed er, at JJ Abrams er lidt for god til det med hemmeligheder.

17. juli 2016

I Kassen #238: Abduction (2011)

Så skal der løbes! Ham knægten fra Twilight (nej, ikke ham, den anden) opdager, at han er adopteret. Pludselig bliver han jaget af skumle spioner og CIA, men hvorfor?! Hvad er det de vil have fat i? Og spurgte de Robert Pattinson om han ville have rollen først? Det er naturligvis det, vi skal finde ud af her i Bourne Jr.

14. juli 2016

I Kassen #237: Whiskey Tango Foxtrot (2016)

Journalisten Kim Baker dropper sit kedelig liv og melder sig til at være korrespondent i Afghanistan. Hun havner midt i en kaotisk heksekedel og hun er fuldstændig uforberedt på udfordringer, der møder hende. Men stille og roligt bliver hun fanget af jobbet og det mystiske land. Baseret på den fremragende selvbiografiske roman, The Taliban Shuffle: Strange Days in Afghanistan and Pakistan.

11. juli 2016

I Kassen #236: Manhattan Night (2016)

Porter Wren er journalist på en af de mange døende aviser. Da en ung kvinde, blondinen Caroline, beder ham om hjælp til at opklare sin mands mord, kan han ikke sige nej. Men de to roder sig hurtigt ud i mere end det, da de indleder en hed affære. Snart er der både problemer på hjemmefronten og på jobbet. Porters nye chef er nemlig overbevist om at han bliver afpresse af Caroline.

8. juli 2016

I Kassen #235: Paradox (2016)

En broget team af videnskabsfolk er i gang med et ganske uautoriseret tidsrejse eksperiment i et hemmeligt laboratorium dybt under jorden. Hvad de ikke ved er, at NSA holder øje med dem, klar til at slå til hvis eksperimentet går enten meget godt eller meget galt. Skæbnen har dog allerede lagt en plan for gruppen og deres eksperiment. Og det er ikke en plan, der kommer til at ende godt for alle.

5. juli 2016

I Kassen #234: Approaching the Unknown (2016)

Kaptajn William Stanaforth er på vej til at blive første mand på Mars, men først skal han overstå den farlige rejse, helt alene i et rumskib, i 270 dage. Ethvert uheld kan blive skæbnesvangert og selv hvis alt går godt, kan Stanaforth alligevel se frem til at dø på den røde planet. Der er nemlig ingen returbillet på denne rejse.

2. juli 2016

I Kassen #233: Retroactive (1997)

Der er dømt deja-vu all over again i denne lille sprøde 90'er action film. Karen havner midt i et blodbad i Texas, da psykopaten Frank går amok. Hun stikker af gennem ørkenen med Frank efter sig, men pludselig falder hun over et laboratorium, hvor et tidsrejse eksperiment er under opsejling.